Annonce
Kultur

Verdensballetten henter stjerne-ballerina til Fængslet

Ida Praetorius, som her ses i anden sammenhæng, er føjet til det korps, der danser ved Verdensballetten 2020. Det er første gang i Verdensballettens historie, at en dansk ballerina er med ombord. Arkivfoto: Robert Wengler

Horsens: Verdensballetten, der til juli igen besøger Fængslet i Horsens med sin turnerende forestilling, har fået endnu et piruetterende trumfkort med ombord.

Balletleder Jens-Christian Wandt oplyser, at kongelig solodanser Ida Praetorius vil deltage i de i alt 11 forestillinger, der drysses ud over landet i løbet af juli og august.

- Til daglig er hun en af Danmarks mest efterspurgte solodansere. Hun er tilknyttet Den Kongelige Ballet i København, og hun føjer sig fornemt til rækken af store internationale stjerner, som Verdensballetten har på plakaten i forvejen, udtaler han.

Annonce

Praetorius danser med respekt

I et nyhedsbrev fra balletten fremgår det, at Ida Praetorius blandt andet optræder i en ny pas de deux, der er skabt specielt til dette års forestilling. Hun skal her danse med Marian Walter, som er første solodanser ved Staatsballet Berlin.

Ud over de to medvirker solodanserne Federico Bonelli, Marcelino Sambé og Yasmin Naghdi fra The Royal Ballet, Xander Parish fra Mariinksij Balletten og Iana Salenko fra Staatsballet Berlin.

- Jeg er meget stolt af at skulle være en del af Verdensballetten 2020. Jeg har set deres forestillinger utallige gange og glæder mig utrolig meget til at arbejde med kolleger fra hele verden, som jeg beundrer og har kæmpe respekt for, udtaler Ida Praetorius om sin indtræden i Verdensballettens rækker.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC Horsens får penge fra DBU

Østjylland

Læge fortæller om corona-kampen på sygehuset: Frygter valget mellem liv og død

Hedensted

Støtter lokale butikker og glæder de gamle: Ildsjæle sender påskepakker til plejehjemsbeboere

Annonce