Annonce
Læserbrev

Verdens selvmordsforebyggelsesdag: Livet er ikke altid et glansbillede

Her har vi en fælles opgave, forældre, skoler, kommuner og politikere og mange andre, i at få fortalt de unge, at de ikke må lade sig styre af hverken karakterer eller likes.

Læserbrev: 10. september er verdens selvmordsforebyggelsesdag.

Det er en dag, som vi skal markere for at kaste lys over og gøre op med de tabuer, som er forbundet med selvmord, selvmordsforsøg og selvmordstanker.

Det er langtfra altid let at åbne op og turde tale om svære følelser og mørke tanker. Men det er vejen frem, hvis vi som mennesker både skal kunne bede om hjælp eller række hånden frem for at hjælpe andre. Ofte kræver begge dele mod.

I Danmark dør ca. 600 mennesker hvert år pga. selvmord. Det er 600 for mange og en umådelig trist statistik.

Mennesker med psykiske lidelser er i højrisikogruppe for at begå selvmord. Den triste sandhed er, at selvmord sker 20 gange oftere hos mennesker med psykiske lidelser sammenlignet med den øvrige befolkning, og risikoen for at begå selvmord er høj inden for alle psykiske lidelser. Det må og skal vi gøre bedre. Det er en klar prioritet for mig og for Venstre.

Da vi tilbage i 2017 forhandlede satspuljemidler, var det et klart ønske at styrke den tidligt forebyggende og opsporende indsats.

Derfor er jeg glad for, at alle partierne bag satspuljen står bag det nyligt etablerede nationale partnerskab for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.

Selvom vi med partnerskabet har styrket indsatsen for både opsporing og forebyggelse, kan vi ikke læne os tilbage og blot afvente resultaterne af partnerskabets indsats.

Jeg er mor til tre børn, og jeg bliver bekymret, når jeg kan læse, at hver tiende 15-årige pige føler sig ensom.

Vores unge er bl.a. udfordrede af præstationsforventninger. Det gælder både 12-tals-pigerne, men også de mange unge mennesker, hvis humør og trivsel næres af antal likes på opslag på de sociale medier.

Det er som om, nogen unge helt glemmer, at livet ikke leves i cyberspace, men i den virkelige verden, hvor ægte, oprigtige og varme relationer er den kraft, der skaber livsglæde, livsmod og den helt nødvendige robusthed, når livet går både op og ned.

Her har vi en fælles opgave, forældre, skoler, kommuner og politikere og mange andre, i at få fortalt de unge, at de ikke må lade sig styre af hverken karakterer eller likes.

Livet er ikke et glansbillede, som altid kan flashes perfekt på Facebook. Livet er en broget, men vidunderlig størrelse.

Lad os bruge bare lidt af dagen i dag til at tage en snak med vores unge mennesker om også at give sig selv lov til at have en off-dag, være glad for et syv-tal til eksamen og i særdeleshed lære at leve med, at alle indimellem begår fejl.

Det er helt okay og behøver ikke være et tabu.

Jane Heitmann. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

5G er 'den mest stupide idé i verdenshistorien': Skal vores børn have en fremtid?

Læserbrev: Fredag 20. september kl. 19-22 er der borgermøde om 5G på Vejle Bibliotek med pensioneret professor Olle Johansson fra Sverige, biolog, miljøvejleder og lærer Pernille Schriver samt it-specialist Henrik Eiriksson. I det seneste nyhedsbrev fra 5G Space Appellen fortælles der om en lang række borgere i Schweiz og Canada, der oplever alvorlige symptomer præcist sammenfaldende med aktiveringen af 5G i området. En 29-årig mand beskriver det som at være "i en mikrobølgeovn", mens en kvinde betegner Vancouver som værende blevet "radioaktiv". Symptomerne omfatter også søvnsløshed, brystsmerter, tinnitus eller andre høje, indre lyde m.m. Nyhedsbrevet fortæller også om forskning og skræmmende observationer vedrørende fugle og insekter. Vi ved vel efterhånden alle, hvor alvorligt det står til - nok de færreste er klar over, at meget peger på det trådløse som primær årsag. Men hvorfor? Hvorfor hører vi ikke om alt dette i medierne? Mens en ekspert på emnet som professor emeritus i biokemi Martin Pall på den ene side kalder 5G for "den mest stupide idé i verdenshistorien", så lader sandhed og fakta til at være blevet en by i Rusland for ikke mindst Danmarks Radio. Kunne det spille ind, at DR p.t. tester 5G sammen med TDC? Kunne sandheden gå hen og kompromittere et eventuelt forspring på et teknologisk 5G-fodfæste i de allerede udfordrede medietider? Fornyelse ér godt nok tiltrængt, for det jo nærmest støver, når man tænder for DR, men hvad er prisen? Kunne det også spille ind, at Detektors "strålingsjournalist", Ida Elmdal Thagesen, er som snydt ud af næsen på underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen? Forud for Detektors "faktatjek" af 5G tidligere i år havde daværende folketingsmedlem for Alternativet Julius Grantzau givet Ida en lang liste med førende forskere og eksperter, hun kunne kontakte. Men ikke en eneste kom til orde - ud fra DR's "redaktionelle frihed", var svaret senere. Til gengæld kunne "alle dem", Ida havde talt med - herunder industriens private interesseorganisation ICNIRP - forsikre om, at der bare slet ikke er noget at bekymre sig om med 5G, som hun sad og pludrede. Og ja, jeg skrev pludrede. DR's "redaktionelle frihed" er gået for vidt, men verden ligger, som vi har redt på grund af en kollektiv laissez faire, hvor 5G kan blive den ultimative udfordring. Jeg gad vide, hvornår de mange tavse stemmer kan eller tør istemme frit? Hvor meget vores børns fremtid er værd? Borgermødet vil vise det.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce