Annonce
Danmark

Sophie Løhde: Venstre er ikke i regeringens planer

Venstre fik ikke meget ud af at mødes med finansministeren, siger Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen.

Venstre var mandag til sættemøde hos finansminister Nicolai Wammen (S), hvor partiet forsøgte at teste ham på, om regeringen ønsker at samarbejde med Venstre i en finanslov.

Omvendt kunne Nicolai Wammen give udtryk for, hvordan han ser på et samarbejde med Venstre.

Det var dog et mindre konstruktivt møde ifølge finansordfører Troels Lund Poulsen (V).

- Vi har været ovre til en kop kaffe og haft en venlig snak med Nicolai Wammen. Men vi er ikke blevet klogere overhovedet, siger han efter mødet.

Politisk ordfører Sophie Løhde (V) deltog også, og hun er skuffet over, at regeringen ifølge hende ikke har høje nok ambitioner.

- Vi har spurgt regeringen ind til, hvilket forhandlingsforløb de forestiller sig. Og der må man sige, det godt nok er smalt med viljen til at forhandle bredt.

- Derudover er vi desværre også blevet bekræftet i, at mange af de ting, man havde travlt med at love danskerne før valget, bliver nu syltet i forskellige krukker i form af taskforces og arbejdsgrupper og alt muligt andet, siger Sophie Løhde.

Ifølge hende ser det ud til, at regeringen har valgt sin taktik, og her er Venstre ikke umiddelbart med i planerne.

- Regeringen har klart signaleret på det her møde, at nu går man til den yderste venstrefløj og sonderer terrænet videre, siger Sophie Løhde.

Før mødet afviste Venstre ellers ikke at deltage i en aftale om en finanslov med regeringen.

Ifølge finansordfører Troels Lund Poulsen (V) var det dog ikke et realistisk scenarie ud fra det finanslovsudspil, som regeringen har fremlagt.

Det virker da også oplagt, at regeringen vil få finansloven for 2020 på plads sammen med støttepartierne, SF, De Radikale og Enhedslisten. De fire partier underskrev efter valget et forståelsespapir, som de også vil arbejde ud fra i finanslovsforhandlingerne.

Alligevel gik Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen og politisk ordfører Sophie Løhde ind til mandagens møde med finansminister Nicolai Wammen (S) for at teste ham.

- Mette Frederiksen har gentagne gange sagt, at den her regering vil bestræbe sig på at lave brede politiske aftaler. Det skal vi teste nu, sagde Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.

Han understregede dog, at regeringen lige nu er på vej i en retning, som Venstre ikke ønsker.

- Det kan undre, at regeringen nu har fremlagt et finanslovsforslag, der gør det dyrere at være dansker og sender arbejdspladser ud af Danmark, fordi virksomhederne skal beskattes hårdere.

- Vi må teste regeringen på, om det her er til reel politisk forhandling, eller om man vil lave en snæver finanslov, sagde Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce