Annonce
Horsens

Bringer tre scenarier i spil: Venstre inviterer til debat om ny folkeskole på Højen

I efteråret 2021 kommer bygningerne, der i dag rummer Horsens Gymnasium & HF på Højen 2, på kommunale hænder. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Venstre tager hul på debatten om anvendelsen af en ny folkeskole på Højen, når partiet senere på efteråret inviterer til borgermøde i sydbyen.
Annonce

Horsens: Borgmester Peter Sørensen (S) kickstartede debatten om folkeskolerne i sydbyen, da han på et skolebestyrelsesmøde på Dagnæsskolen i starten af september luftede sine tanker om en hel eller delvis flytning af Dagnæsskolen til Højen. Venstre vil starte et andet sted.

Partiet planlægger at holde et eller flere borgermøder i sydbyen, formentlig i uge 43 eller 44, fortæller gruppeformand Martin Ravn (V).

Her er formålet at hente input fra forældre og skolebestyrelser for at finde frem til, hvad der er stemning for, at skolebygningen på Højen skal bruges til.

- Det er vigtigt, at vi finder den rigtige løsning, som aflaster de eksisterende folkeskoler i sydbyen, siger Martin Ravn.

Ole Dahl Kristensen (V), medlem af børne- og uddannelsesudvalget, påpeger, at det er vigtigt at tage borgerne med på råd fra start, fordi beslutninger om skoledistrikter har det med at skabe usikkerhed.

Grundet coronasituationen har Venstre endnu ikke lagt sig fast på rammerne for borgermødet, men foreløbig sigter partiet efter at finde en dato i uge 43 eller 44.

- Det kan være, det bliver et borgermøde med plads til 50 fremmødte og livestreaming, eller måske holder vi et borgermøde på hver af de fire skoler, siger Martin Ravn.

Annonce

Tre scenarier på borgermøde

På forhånd har Venstre valgt at tage tre scenarier med til diskussion på de kommende borgermøder: En ny folkeskole med årgange fra 0. til 9. klasse, en fælles udskoling eller en helt ny indretning af skoledistrikterne i sydbyen, som også involverer Horsens Byskoles afdeling på Lindvigsvej.


En anden fordel ved at have én udskoling er, at ingen forældre kommer til at flytte deres børn tidligere for at være sikre på at få en plads.

Ole Dahl Kristensen (V)


- Første scenarie er en fælles udskoling, som kan skabe kapacitet på de eksisterende skoler, som er pressede, siger Martin Ravn med hentydning til Højvangskolen, Bankagerskolen, Dagnæsskolen og Østerhåbskolen.

- Ulempen ved denne model er, at eleverne ikke vil komme til at gå på samme skole fra 0. til 9. klasse. Til gengæld vil den bidrage til at vænne eleverne til at flytte skole undervejs i deres uddannelsesforløb, og det kan være godt, når de senere skal tage ungdoms- og videregående uddannelse, siger han.

- En anden fordel ved at have én udskoling er, at ingen forældre kommer til at flytte deres børn tidligere for at være sikre på at få en plads, siger Ole Dahl Kristensen.

Det andet scenarie er en ny folkeskole med årgange fra 0. til 9. klasse fordelt på tre eller fire spor.

Annonce

Et nyt skoledistrikt

Det tredje scenarie er en nyorganisering af de eksisterende skoledistrikter i sydbyen, som medtænker byskolens afdeling på Lindvigsvej.

- Her kunne man flytte udskolingselever fra byskolens afdeling på Lindvigsvej til Højen, siger Martin Ravn, og påpeger, at mange forældre i dag flytter deres udskolingsbørn til Dagnæsskolen eller på privatskole i stedet for at lade dem fortsætte i byskolens afdeling på Fussingsvej.

Et nyt skoledistrikt kunne også tage noget af presset af de øvrige skoler i sydbyen, påpeger Venstre-formanden.

- Det kunne eksempelvis tage noget af presset fra Østerhåbskolen. Her kunne man for eksempel skille de to distrikter ved Vejlevej, siger Martin Ravn.

Han åbner samtidig for, at borgermødet kan bringe partiet i retning af et helt fjerde scenarie, som det ikke har overvejet.

Bygningen på Højen, der i dag rummer en afdeling af Horsens Gymnasium & HF, kommer fra efterårsferien 2021 til at stå tom, når elever og personale flytter til Studentervænget. Herefter råder Horsens Kommune over bygningen, som skal bruges som folkeskole og daginstitution.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce