Annonce
Horsens

Venstre: Vi tog ikke fejl

Venstre beskyldte borgmesteren for, at beslutningen om skolelukning var truffet på forhånd. Nu er lukningen afblæst, men Venstre holder fast i, at det var klappet af inden.

Horsens: Efter det blev meldt ud, at kommunens forvaltning foreslog en lukning af Horsens Byskole, afdeling Lindvigsvej, var Venstre på banen med en kritik af borgmesteren og den politiske proces, som partiet beskyldte for at være ren proforma.

"Beslutningen er taget," lød det dengang. Men selv om bøtten nu er vendt, efter børne- og uddannelsesudvalget torsdag besluttede at feje lukningen af bordet, fastholder Venstres gruppeleder, Martin Ravn, at han ikke tog fejl.

- Vi har overhovedet ikke taget fejl. Det var klappet af på forhånd, at der var et politisk flertal for beslutningen, og det klokkeklare bevis for det er, at ellers ville man aldrig nogensinde gøre sådan, som man gjorde. Man sender ikke en skolechef ud og fortæller, at skolen skal lukke, og bringer hele forvaltningen og skolechefen i forlegenhed, og der står forældre og børn - det er forrykt.

Annonce

Nu er der momentum

Ud over at Martin Ravn raser over processen, er han i øvrigt glad for beslutningen om at bevare afdelingen på Lindvigsvej.

- Jeg synes, det er en glædens dag, for nu får vi chancen for at køre den her proces rigtigt. Nu ved udvalget, der er en udfordring, og den skal vi til bunds i.

På trods af hårde ord mod processen er der ros til formanden for udvalget, Lone Ørsted (S), som egentlig fra starten var positiv over for en lukning.

- Jeg er så glad for, at Lone Ørsted vælger at sige, at de ikke ønsker, at skoleområdet skal være en slagmark, men man skulle bare aldrig have snakket om skolelukning først, understreger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce