Annonce
Debat

Venstre svigter de nedslidte

Formand for Fødevareforbundet NNF Østjylland Flemming Hansen
Annonce

Læserbrev: I lang tid har der - med god grund - stået corona overalt i danskernes bevidsthed.

Men hverdagen er så småt begyndt at vende tilbage, og en uhyre vigtig dagsorden er igen oppe i danskernes og politikernes bevidsthed: De nedslidte.

Venstres nylige udmelding om, at partiet ikke vil støtte en aftale om ret til tidligere pension for de nedslidte, viser desværre, at Venstre ikke er på lønmodtagernes side. De vil ikke være med til at sikre en værdig tilbagetrækning for dem, der har knoklet i hårde og fysiske job hele livet, eller for de unge, som i fremtiden arbejder i nedslidende job, til de er langt over 70 år.


Deres kroppe ikke kan klare presset længere.


Det er mennesker, som mangler en ret, så de kan få lov at gå tidligere på pension, fordi deres kroppe ikke kan klare presset længere. De skal have lov at trække sig tilbage, før de bliver så syge, at de dør på jobbet eller skal tilbringe hele pensionstilværelsen på smertestillende medicin.

Heldigvis er det fortsat muligt at danne et flertal for regeringens forslag uden om Venstre. Så herfra skal lyde en vigtig opfordring til de partier, som varetager lønmodtagernes interesser:

Stem for forslaget om ret til tidligere pension for de mennesker, der har knoklet og nu behøver politiske allierede. Det fortjener de!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce