Annonce
Horsens

Venstre-spids i debat om midtbyparkering: Tænk fremtidens elbiler ind i p-husene

Byg fem-seks parkeringshuse, der blandt andet kan fungere som ladeplads for både midtbybeboere og pendlere, lyder en politisk vision for Venstres Martin Ravn. Arkivfoto
Martin Ravn (V) vil tilbyde beboere i midtbyen og pendlere opladning af elbiler i de parkeringshuse, der skal være med til at afvikle fremtidens city-trafik mere smidigt.

Horsens: Viceborgmester Martin Ravn fra Venstre har elbiler med i tankerne, når han lufter sin politiske vision om fem-seks nye parkeringshuse tæt på centrum i Horsens.

- Første fase er at løse parkeringsproblemet her og nu. Anden fase er overgangen til elbiler, som kommer, uanset om vi har en rød eller blå regering. Hvor skal byboerne lade deres elbiler op i fremtiden? Lad os tage den diskussion. Tredje fase er selvkørende biler og deleordninger. De biler har også brug for en base, siger Martin Ravn.

I et læserbrev i Folkebladet torsdag skriver Venstre-spidsen:

"På lidt længere sigt skifter vi størstedelen af benzin- og dieselbilerne ud med elbiler. Det bliver ikke et problem for bilisterne i parcelhuskvartererne, hvor elstik til bilen let kan installeres. Men hvad med bilisterne, som bor i ejendommene i bymidten? Hvor og hvordan skal deres biler lades op? Derfor skal p-husene opføres og dimensioneres, så der er effektive elstik på alle pladser. Så kan beboernes biler oplade om natten og pendlere, som arbejder i midtbyen, oplade deres biler om dagen."

Annonce

Vejle er langt foran Horsens, når det gælder detailhandel, så lad os indtænke løsninger med elbiler.

Martin Ravn (V)

- Vejle er langt foran os

Han vurderer, at større private virksomheder kommer til at udbyde kørselstjenester, som kan håndteres via apps på mobilen, og p-husene vil være passende til opladning og som base, når delebilerne ikke er på vejene.

Martin Ravn mener, at Horsens halser efter andre byer, blandt andet vore naboer mod syd, hvad angår midtbyforhold og butiksliv. Hans politiske drøm er et vende den rangorden på hovedet.

- Vejle er langt foran Horsens, når det gælder detailhandel, så lad os indtænke løsninger med elbiler, siger han.

Viceborgmesteren ser en fremtid for sig med p-huse, der skal muliggøre langt færre biler i centrum af Horsens - både hvad angår trafik og parkering.

Martin Ravn vil som udgangspunkt inddrage parkeringspladser på vejene i bymidten for at gøre mere plads til rekreative områder.

Og så er parkeringshusene, som skal blive til i et samarbejde mellem det offentlige og private investorer, f.eks. pensionskasser, en del af Venstres bud på løsningen af trafikale problemer. Venstre er imod forlængelsen af Ringvej Syd til 242 millioner kroner - det har Martin Ravn gjort klart i blandt andet en række læserbreve hen over sommeren.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce