Annonce
Danmark

Venstre om øget overvågning: Politiet skal kunne sikre tryghed

Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
Retsordfører Inger Støjberg (V) opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlinger om overvågning.

S-regeringens tanker om øget overvågning i det offentlige rum har fået en kølig modtagelse hos flere af regeringens støttepartier.

Hos det største oppositionsparti, Venstre, lyder der mere milde toner. Dog med forbehold for, at regeringen først fremlægger hele udspillet torsdag.

- Vi kender af gode grunde ikke regeringens udspil i detaljer. Men vi er positivt stemt over for at se på muligheden for mere overvågning, siger Venstres retsordfører, Inger Støjberg.

- For Venstre er det bare helt afgørende, at der er en balance mellem friheden til at kunne færdes frit og så politiets mulighed for at skabe et så trygt samfund som muligt, siger hun i en skriftlig kommentar.

Samme melding kommer fra De Konservative. Det siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

- For os er overvågning et nødvendigt onde. Det er ikke noget, vi i udgangspunkt synes, er rart i et samfund. Men der kan være behov for det. Eksempelvis i forbindelse med de eksplosioner, vi har set i København, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) løfter onsdag i et interview med Berlingske sløret for nogle af planerne i udspillet.

Blandt andet skal der være 300 flere kameraer, som skal kunne sættes op, hvor politiet finder det nødvendigt.

Politiet skal også have fire mobile overvågningsvogne, som kan sættes ind i forbindelse med alvorlige hændelser.

Mulighederne for at overvåge offentlige bygninger skal udvides. Og politiet skal kunne pålægge offentlige myndigheder overvågning efter behov.

Derudover skal det være obligatorisk for alle private og offentlige myndigheder at registrere tv-overvågning i politiets register Polcam, så alle videoovervågningskameraer registreres ét sted.

Ifølge Inger Støjberg er Venstre klar til at sætte sig til forhandlingsbordet med regeringen.

- Det handler om danskernes tryghed. Og der har vi et politisk ansvar for at sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til at kunne sørge for, at danskerne kan leve et trygt og sikkert liv.

- Derfor kan jeg også kun opfordre regeringen til at få indkaldt til forhandlinger, så vi kan komme i gang, siger hun.

Hos Alternativet mener politisk leder Uffe Elbæk, at det vil være "en glidebane" at øge overvågningen i forhold til at beskytte privatlivets fred.

- Alternativet synes overhovedet ikke, at vi skal have mere overvågning. Og vi mener, det er et udtryk for en falsk tryghed, hvis man gør det, siger han.

- Jeg kunne forstå det, hvis Mette Frederiksen sagde, at der er en specifik udfordring med en bande, gruppering eller personkreds, og man så ønsker at kunne følge disse personers færden mere målrettet

- Men det med at sige, at nu skal vi have hundredvis af flere kameraer i det offentlige rum, jeg kan simpelthen bare ikke forstå argumentationen, siger Uffe Elbæk.

/ritzau/

Annonce
Læs Berlingskes interview med Mette Frederiksen her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Annonce