Annonce
Debat

Venstre-kandidat vil styrke landsbyerne: Få landdistriktspolitikken helt ud

"Gode og stærke lokale kræfter i Voerladegård, herunder ”Bo i Voerladegård” gjorde en kæmpe indsats med at få promoveret byen og byggegrundene, samtidig med at priserne kom ned i et fornuftigt prisleje. I foråret 2021 kunne Skanderborg Kommune melde ”udsolgt” af byggegrunde i Voerladegård", skriver Flemming Veilgaard Christensen. Arkivfoto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix

DEBAT: Siden byrådet i 2020 igangsatte et arbejde for en landdistriktspolitik i Skanderborg Kommune, har der været optimisme og gode ideer ude rundt omkring i landsbyerne. Det glæder mig, at de folkevalgte også prioriterer den tredje del af kommunens borgerne ude i landsdistrikterne og fortsat vil prioritere landsbyerne i fremtiden.

De mange landsbyer i Skanderborg Kommune har forskellige ideer og ønsker til netop deres landsby. Nogen ønsker at bibeholde den nuværende form og antal huse for at bevare landsbystemningen, mens andre ønsker udvikling for at sikre eksistensgrundlaget for landsbyen, gennem skole, købmandsbutik, foreningsliv osv.

Landsbyen Hylke er en af sidstnævnte, og Skanderborg Kommune har gennem flere omgange støttet projekter i Hylke via kommunale puljer. Bidrag, som blandt andet er medvirkende til, at landsbyen netop har taget første spadestik til et nyt aktivt byrum med skatepark, legeplads og bytorv.

Annonce


Jeg håber, at økonomiudvalget i Skanderborg Kommune vil se positiv på nedsættelse af grundpriserne samt restriktionerne i lokalplanen, når disse er på økonomiudvalgets dagsorden i løbet af foråret 2021 - så landdistriktspolitikken i Skanderborg Kommune kommer til live, hvor den er tiltænkt.


Men der skal mere til at støtte den gode udvikling. I 2017 blev der udstykket 5 byggegrunde i Hylke. Efterfølgende er der desværre ikke er solgt og bygget på en eneste af dem. De nuværende vilkår med for høje udbudspriser og restriktioner i lokalplanerne, mener jeg er grunden hertil.

I Hylke er et stort ønske om at undgå en gentagelse af situationen i Voerladegaard, hvor der var grunde til salg i otte år, inden der kom gang i salget. Gode og stærke lokale kræfter i Voerladegård, herunder ”Bo i Voerladegård” gjorde en kæmpe indsats med at få promoveret byen og byggegrundene, samtidig med at priserne kom ned i et fornuftigt prisleje. I foråret 2021 kunne Skanderborg Kommune melde ”udsolgt” af byggegrunde i Voerladegård.

I Hylke er vi mere end klar til at yde den indsats, det kræver at få grundene solgt. Og det kræver et fortsat godt samarbejde med kommunen, således grundpriser og lokalplaner bliver justeret. Derfor håber jeg, at økonomiudvalget i Skanderborg Kommune vil se positiv på nedsættelse af grundpriserne samt restriktionerne i lokalplanen, når disse er på økonomiudvalgets dagsorden i løbet af foråret 2021 - så landdistriktspolitikken i Skanderborg Kommune kommer til live, hvor den er tiltænkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet har anholdt to og jagter flere: Bankede 20-årig og smed ham i bagagerummet, inden de kørte galt

Annonce