Annonce
Horsens

Venstre foreslår: Fem-seks nye p-huse skal få bilerne ud af midtbyen

Der skal være færre biler i midtbyen, mener Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget. På Åboulevarden nederst i billedet ser Martin Ravn gerne, at der helt lukkes af for biltrafik. Arkivfoto
Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, vil have færre biler i midtbyen. Det skal fremover ikke være muligt at parkere langs vejene, og borgerne må acceptere at gå lidt længere.

Horsens: Bilerne skal så vidt muligt ud af midtbyen, og fem-seks parkeringshuse strategisk placereret på kanten af centrum er en vigtig nøgle til at indfri det mål.

Det skriver Venstres viceborgmester og formand for plan- og miljøudvalget, Martin Ravn, i et læserbrev torsdag i Folkebladet.

P-husene vil kunne løse de ifølge Ravn stigende problemer med at finde en parkeringsplads i det centrale Horsens. Og ikke mindst vil de bidrage til en ifølge samme Ravn tiltrængt fredeliggørelse af midtbyen.

Hvor p-husene konkret skal placeres, har udvalgsformanden ikke noget bud på, men hans vision er, at bilisterne parkerer i p-huse på kanten af midtbyen og går, cykler eller måske kører på løbehjul resten af vejen. De parkerede biler langs vejene skal væk og ind i p-husene, mener Martin Ravn.

- Det kan vi ikke realisere i dag, for bilerne skal jo parkeres et sted, men det kan vi, når vi får skabt alternativer med p-husene, siger han.

I byen skal horsensianerne kunne gå "en tur gennem områder, hvor parkeringspladser og brede veje er afløst af grønne rekreative rum, pladser med caféliv og butikker", som Martin Ravn skriver i læserbrevet.

Annonce
Man må gerne allerede nu vide, at hvis man i midtbyen insisterer på at kunne parkere lige foran butikken, så skal man ikke stemme på mig ved næste valg.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget

Åboulevarden uden biler

Til Folkebladet uddyber Ravn, at et bud kunne være, at Åboulevarden helt friholdes for biler i forbindelse med planerne om at føre åen ind til midtbyen.

- Jeg kan ikke sige, om det er muligt, for vi afventer en masterplan for å-kvarteret, men det er et ønske fra mig. Jeg får mere og mere respekt for, at der i en by skal være rum, hvor man kan koble af. At der skal være steder i en by, hvor bilerne ikke har førsteretten. Man må gerne allerede nu vide, at hvis man i midtbyen insisterer på at kunne parkere lige foran butikken, så skal man ikke stemme på mig ved næste valg, siger han.

P-husene skal ifølge Ravn finansieres i et samarbejde med private investorer. Dropper kommunen den omkring 240 millioner kroner dyre investering i en ringvej, vil der også være mulighed for, at kommunen kan skyde økonomi i projektet, vurderer Martin Ravn.

Ringvej løser ingen problemer

Netop ringvejen fylder en del i læserbrevet, det fjerde i rækken denne sommer, hvor Ravn med forskellige vinkler redegør for sin og partiets modstand mod forlængelsen af Ringvej Syd til havnen. Vejen går et flertal i byrådet uden om Venstre og Enhedslisten ind for.

Martin Ravn tror på, at en udbygning af krydset ved Strandkærvej/Bollervej/Bjerrevej med svingbaner og tunnel til skolebørn kombineret med en opgradering af Høegh Guldbergs Gade er et billigere og mere effektivt svar på trængselsproblemerne i Sydbyen og ruten langs Høegh Guldbergs Gade til Bilka og Strandpromenaden.

- Det er her, vores helt store problem er. Ringvejen løser jo ikke problemet med, at der fortsat vil være kø-problemer i krydset ved Bilka. Det har jeg ikke set nogen løsning på, konstaterer han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce