Annonce
Horsens

Venstre: En tur på tønden skal være gratis i Horsens

Betalingstoiletterne bag Rådhuset og på Vitus Berings Plads skal være gratis at benytte for trængende borgere. Sådan lyder forslaget, som Venstre tager med i sit budgetoplæg. Arkivfoto: Birgitte Avnesø
Det duer ikke, at borgerne skal have en to-krone i lommen for at kunne benytte to offentlige toiletter i midtbyen. Det mener Martin Ravn, der derfor i Venstres budgetoplæg vil foreslå, at det skal være gratis.

Horsens: De to betalingstoiletter, der står på Vitus Berings Plads og bag rådhuset, skal være gratis at benytte, hvis det står til Venstre.

I dag kan toiletterne kun benyttes af trængende, der har en to-krone på sig, og det duer ikke, mener  Martin Ravn (V).

- Hvis man kun kan lave en betalingsløsning, der fungerer med mønter, som er på vej ud af det danske samfund, giver det ikke mening. Derfor tager vi med i Venstres budgetoplæg, at det skal være gratis. Det er oplagt, og det er en service, vi gerne vil tilbyde gratis til borgere, handlende og turister, siger Martin Ravn.

Annonce

Tis af!

Emnet er blevet aktuelt, efter at citychef Michael Kongsmark i sidste måned i Horsens Folkeblad appellerede til, at borgerne sørgede for at få tisset af, inden de tog ind til centrum for at shoppe.

Appellen kom, fordi Bytorv Horsens havde lukket sine 14 toiletter som følge af nedlukningen.

Derfor valfartede trængende borgerne til byens butikker, der på grund af corona-restriktioner måtte afvise dem.

I stedet blev de henvist til byens offentlige toiletter, der dels er svære at finde, fordi der ikke er nogen skiltning. Og dels for to toiletters vedkommende er betalingstoiletter, men kun hvis man har kontanter.


Jeg er forundret over, at man ikke kan finde en løsning, der er mere brugervenlig. Men så er det oplagt, at det bliver gratis. Døren skal stå åben, og der skal være service på i forhold til rengøring. Så må man tage risikoen i forhold til hærværk eller andet.

Martin Ravn, Venstre


Avisen tog kontakt til Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, der blev overrasket over, at det kræver kontanter at benytte flere af de offentlige toiletter.

- Det er en forældet og dårlig løsning, der skal ændres. Der skal findes en digital løsning, så man kan betale med enten dankort eller mobilepay. Det vil jeg fluks skrive til forvaltningen og bede om at få ændret, lød det i artiklen i marts.

Annonce

Kan ikke håndtere dankort

Men det kan ikke lade sig gøre, lyder det nu fra forvaltningen.

Ifølge Martin Ravn har firmaet, der har leveret betalingstoiletterne, oplyst, at det ikke er teknisk muligt at få udskiftet betalingsmodulet, så det kan håndtere dankort og/eller mobilepay.

- Jeg er forundret over, at man ikke kan finde en løsning, der er mere brugervenlig. Men så er det oplagt, at det bliver gratis. Døren skal stå åben, og der skal være service på i forhold til rengøring. Så man man tage risikoen i forhold til hærværk eller andet, siger Ravn, der forestiller sig, at betalingstoiletterne skal være åbne i dagtimerne, hvor der er folk på gaderne.

Annonce

Skiltning på vej

Hvad angår den meget mangelfulde skiltning til de offentlige toiletter, er forvaltningen i gang med at finde en permanent løsning.

Det er dog tilsyneladende ikke helt ligetil, lyder det fra forvaltningen i et svar til Martin Ravn.

- Dels skal der laves en plan for placering, dels skal skilteplanen godkendes ved politiet, og dernæst skal skiltene sættes i produktion. Det kommer til at ske hurtigst muligt, er meldingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Efterkommere var helt vildt stolte: Modstandsfolk æres med vejnavne i helt ny bydel

Horsens For abonnenter

Intens stemning ved retten: Dømte for dødsvold ført væk i håndjern under tilråb fra vennerne

Horsens

Kvik borger afslørede narkohandel

Annonce