Annonce
Horsens

Velux har halveret udledning: Vil være CO2-neutral

Velux blev grundlagt i Østbirk og er i dag en verdensomspændende koncern. Virksomheden har mere end halvveret sin udledning af CO2. Arkivfoto
En ny bæredygtighedsrapport viser, at Velux Gruppen er på rette vej. Virksomheden vil være endnu mere bæredygtig i fremtiden.

Østbirk/Brædstrup: Velux Gruppen har tirsdag offentliggjort en bæredygtighedsrapport for 2020.

Veluxgruppen inkluderer Velux i Østbirk og Velterm i Brædstrup.

Rapporten viser, at klimatrykket er blevet reduceret med 59 procent i forhold til udgangspunktet i 2007.

Velux Gruppen har dermed mere end halveret CO2-udledningen i løbet af et årti og har desuden overgået klimamålet med 9 procent. Det er planen, at udviklingen skal fortsætte.

- 2020 var et udfordrende år for hele verden, og selvom pandemien naturligvis påvirkede vores hverdag, satte den ikke en stopper for vores arbejde med at indfri vores klimaambitioner. Vi er stolte af at have afsluttet et årtis vedholdende indsats med nogle fantastiske resultater, siger Velux Gruppens finansdirektør Peter Bang i en pressemeddelelse.


Vi er stolte af at have afsluttet et årtis vedholdende indsats med nogle fantastiske resultater

Peter Bang, finansdirektør


Annonce

CO2 neutral

Resultaterne kan bl.a. tilskrives energieffektivitetsforbedringer, øget brug af vedvarende energi i produktionen og indkøb af vedvarende elektricitet, oplyser koncernen.

Udover en reduktion af virksomhedens CO2-udledninger, var der der desuden en genanvendelsesrate for affald på 97,8 procent, fremgår det af bæredygtighedsrapporten.

Affaldet genanvendes enten som nye materialer eller som energikilde til varmegenerering.

Velux har også lanceret en bæredygtighedsstrategi for 2030, under overskriften ”Det er vores natur”.

Strategiens 15 mål skal frem mod 2030 sikre, at Velux Gruppen står endnu stærkere indenfor for bæredygtighed - lige fra klima- og naturansvar til udvikling og fremstilling af mere bæredygtige løsninger til måden virksomheden bliver drevet på.

Med 2030 strategien forpligter Velux Gruppen sig til at blive ”CO2 neutral for livstid”.

- 2021 markerer begyndelsen på en ny strategiperiode, hvor vi sætter endnu mere turbo på bæredygtighed i alle dele af vores forretning, og med vores Lifetime Carbon Neutral (CO2 neutral for livstid - red) forpligtelse tager vi et endnu større skridt for klimaet og biodiversiteten, siger finansdirektør Peter Bang.

Velux Gruppen arbejder med salgs- og produktionsaktiviteter i mere end 40 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere.

I 2020 omsatte Velux Gruppens ejere, VKR Holding,  for 22.6 mia. kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce