Annonce
Erhverv

Velux går nye veje: Superligakamp skal give nye medarbejdere

25 personer får muligheden for at få en rundvisning på Velux og derefter se superligafodbold. Arkivfoto
Når AC Horsens om nogle uger møder Silkeborg byder Velux indenfor i Østbirk. 25 bliver tilbudt rundvisning og efterfølgende fodbold.

Østbirk: Velux går nu utraditionelle veje, for at mulige fremtidige medarbejdere kan lære virksomheden at kende.

Tanken er, at mens alle kender Velux-vinduet, er kendskabet til arbejdspladsen mere begrænset.

Derfor bruger vinduesproducenten nu sit sponsorat af superligaklubben AC Horsens til at fortælle om, hvordan det er at arbejde i Velux.

- Der er rift om de dygtige medarbejdere, og vi gør en indsats for, at mulige fremtidige medarbejdere får lejlighed til at se, hvordan det er at arbejde i Velux, siger Carsten Jensen fra HR-afdelingen i en pressemeddelelse.

Der er ca. 700 medarbejdere på Velux-virksomhederne i Østbirk og Brædstrup.

- For nærværende lykkes vi fint med at rekruttere medarbejdere til vores produktion på trods af en lav ledighed i området. Men vi kan se i vore medarbejderoversigter over timelønsansatte, at der naturligt i de kommende år vil være en del, som forlader virksomhederne for at nyde deres velfortjente otium. De skal naturligvis erstattes af nye, dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at vi er kendt som et spændende sted at arbejde og med tilfredse medarbejdere, siger Carsten Jensen.

Annonce

25 bliver udvalgt

9. november er der lokalopgør mellem Horsens AC og Silkeborg IF, og her bliver der inviteret 25 gæster til et besøg hos Velux i Østbirk klokken 12, hvor medarbejdere vil give rundvisning.

Derefter er der fælles transport i bus til CASA Arena i Horsens, hvor der er spisning, inden kampen fløjtes i gang klokken 16.

Efter kampen kører bussen tilbage til Østbirk.

Velux har en sponsoraftale med AC Horsens, som hidtil har været anvendt til blandt andet arrangementer for medarbejdere og til at skabe synlighed på stadion.

Vil man gerne med til fodbold lørdag 9. november og samtidig høre mere om Velux, skal man senest 30. oktober tilmelde sig på mail tilmeld-arrangement@velux.com, hvor man også kan høre nærmere om arrangementet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Nyheder

Ejeren af den genfundne 12 uger gamle hundehvalp Nala: Jeg er så taknemlig og glad for at være i live

Annonce