Annonce
Ikast-Brande

Velkendt værtshus får nye forpagtere, der gerne vil have gang i musikken igen

Fire ejstrupholmere vil nu sætte fut i værtshuset Stokrosen - det er forrest fra venstre Annette Øgaard og Bettina Østergaard og bagerst fra venstre Jes Øgaard og Søren Østergaard. Foto: Karl S
Stokrosen skal igen være byens mødested for alle generationer - og den levende musik kommer tilbage, lyder det fra de nye forpagtere.

Ejstrupholm: Det navnkundige værtshus Stokrosen i Ejstrupholm får nu nye folk bag disken. Fra 1. december bliver det parrene Bettina og Søren Østergaard samt Annette og Jes Øgaard, der bliver forpagtere af stedet, og de afløser den nuværende forpagter Maibritt Andersen, som har drevet Stokrosen de seneste syv år.

Ud over de fire forpagtere bliver der også ansat en række medarbejdere, og meningen med det hele er simpelthen at øge besøgstallet på Stokrosen og få det gamle udskænkningssted tilbage i rollen som et populært mødested både for unge og gamle - og dem midt i mellem.

- Vi starter med at leje Stokrosen i et år, og hvis det så er gået godt, vil vi købe stedet, siger Søren Østergaard, der er en af de nye forpagtere. Foto: Peter Hald

- Stokrosen har været ramt af coronalukning, og Majbritt har efterfølgende valgt at opsige sin kontrakt, og det vil være ærgerligt, hvis stedet lukker. Derfor har vi fire besluttet at give det en chance. Vi starter med at leje Stokrosen i et år, og hvis det så er gået godt, vil vi købe stedet, siger Søren Østergaard.

Annonce

De nye forpagtere er klar til at åbne med stil. Lørdag 4. december bliver der åbningsfest med levende musik - det bliver bandet Andreas & Company.

- Ja, vi vil genindføre levende musik på Stokrosen. Vi vil have live bands en gang om måneden, og vi har også planer om at køre med diskotek ind imellem. Det er jo længe siden, siger Søren Østergaard.

Stokrosen i Ejstrupholm skal have øget besøgstallet, lyder det fra de nye forpagtere. Foto: Peter Hald


Ud over musik vil man også gøre mere ud af Stokrosen som spisested. Det må gerne blive et sted, hvor man får lyst til at tage hen om søndagen og få en god tartelet eller lignende.

I det hele taget bliver december en meget aktiv måned på Stokrosen. Ud over åbningsfesten vil man også holde julebal, og der bliver holdt åbent juleaften og nytårsaften. Det vil kræve noget mandskab, men de nye forpagtere er i gang med at hyre folk, og der er mange, der er parat til at give en hånd med.

Trygt for de unge

- Jeg håber, at folk tager godt imod vores initiativ. Vi har brug for et godt mødested i Ejstrupholm - både for folk på min alder og for de unge og de ældre, siger 40-årige Søren Østergaard.


Jeg håber, at folk tager godt imod vores initiativ.

Søren Østergaard


Han håber, at byens unge i stigende grad vil begynde at bruge Stokrosen.

- Det er betydeligt mere trygt, at de unge besøger Stokrosen i stedet for at tage til Herning, Horsens eller Vejle. Vi vil selvfølgelig lægge vægt på, at Stokrosen er et stoffrit værtshus, og i den anledning har vi taget en snak med landbetjent Viggo Nielsen, der sikkert vil kigge ind i ny og næ, siger han.

Stedet skal også have en opfriskning, og som nævnt vil de nye forpagtere købe stedet om et år, hvis fornyelsesprocessen er blevet en succes, og Stokrosen igen bliver et velbesøgt mødested.

Annonce
Horsens For abonnenter

Grim, ærgerlig og snusket: Graven får ikke pæne ord med på vejen, men spørger du politikerne, er det netop ord, der skal være starten på forandring

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Lærer-Jan holder aldrig helt fri: Gæsterne og maden må vente, når eleverne ringer

Erhverv For abonnenter

Stinne rejste sig, da fundamentet under hendes firma smuldrede: Nu har hun 50 ansatte og modtager nye jobansøgninger hver dag

Podcast

Ældre Sagen håber på ekstra læger til Hedensted: Vores medlemmer vil blive berørt meget

Hedensted

Fældninger og skader på træer: Det skal til for at hjælpe Staksrode Skov, siger Naturstyrelsen

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Leder For abonnenter

Tiden er kommet: Send dit brokke-gen på vinterferie og lad julefreden sænke sig tidligt og lad den vare til påske og gerne længere

Horsens

Vaccinationscenter opruster med vagt efter hærværk og forsøg på brandstiftelse på centret

Erhverv For abonnenter

Sushi-succes og vækst på værtshus, optik, chokolade og meget mere: Se hvordan lokale firmaer klarer skærene i ugens regnskaber

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Horsens

Mens priserne på energi stiger: Her bliver der ingen prisstigninger på fjernvarme

Erhverv For abonnenter

Midt i tvangslukning og produktionsproblemer: Allan Hansen fik et af sine bedste år nogensinde - og succesen er kun vokset siden

Kultur

Udsatte familier får chancen for at holde jul på Fængslet

Annonce