Annonce
Horsens

Vejnavne-sag i Stensballe: Nyt ændringsforslag blev underkendt i byrådet

Byrådet afviste et ændringsforslag fra Konservative om, at hele Bygaden i Stensballe skal skifte navn til Stensballegaardsvej. I stedet får Stensballegaard lov til at omdøbe de interne veje på matriklen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Esben Hedeager (K) forsøgte i sidste øjeblik at få byrådet med på at ændre hele Bygaden til Stensballegaardvej. Den var V og LA med på, men flertallet sagde nej.
Annonce

Horsens: Det endte som forventet med fuld enighed om at give Stensballegaard lov til at omdøbe de interne veje fra Bygaden til Stensballegaardvej, men sagen tog en ny drejning på byrådsmødet mandag aften.

Esben Hedeager (K) valgte nemlig at stille et ændringsforslag til det ændringsforslag, som der ellers var bred enighed om på økonomi- og erhvervsudvalgsmødet i sidste uge.

Her havde gruppeformand Andreas Boesen (S) foreslået det, der senere blev vedtaget, men Esben Hedeager, der ikke sidder i økonomi- og erhvervsudvalget, forsøgte i sidste øjeblik at få flertal for den fulde løsning - at Bygaden skal skifte navn til Stensballegaardvej på hele strækningen.

Det var der ikke flertal for, men det lykkedes at få støtte til forslaget fra Venstre og Liberal Alliance.

Jeg ved godt, at der har været mange negative ytringer på Facebook, men i Liberal Alliance går vi ikke i Facebook-panik.

Jakob Bille (LA), byrådsmedlem

Annonce

LA: Respekter processen

Jakob Bille (LA) bemærkede, at der i høringsprocessen viste sig et stort flertal for en navneændring.

- Fakta er, at 216 har ytret sig i høringsprocessen, 35 procent af dem er for ændringen, 4,5 procent er imod, og 60 procent har ikke tilkendegivet deres holdning. I respekt for processen bør vi sige ja, sagde Jakob Bille, der også personligt støtter et navneskifte.

- For mig giver det god mening. Stensballegaardvej er et mere identitetsskabende navn med lokal forankring, og det støttes også af Lokalhistorisk Arkiv og erhvervsdrivende på Bygaden som Rema 1000. Jeg ved godt, at der har været mange negative ytringer på Facebook, men i Liberal Alliance går vi ikke i Facebook-panik, konstaterede han.

Paw Amdisen (SF) meldte sig ligesom S, DF og EL på banen som modstander af et navneskifte på hele strækningen.

- Jeg synes ikke, at kommunen skal have unødvendige udgifter på et navneskifte. Samtidig kan det skabe en kedelig præcedens. Det kan åbne en Pandoras Æske, og det ønsker jeg ikke, sagde Paw Amdisen.

- Faktisk er det ikke så ualmindeligt, at en vej skifter navn i Stensballe. Agervej hed tidligere Vestergade, og Tværvej hed Møllegade, lød det i en replik til det fra gruppeformand Martin Ravn (V), der mente, at det ville være en god ide at "hylde dem, der som Stensballegaard gør en aktiv indsats i lokalområdet".

Han pegede her på Stensballegaards initiativer med golfbane, hundeskov og skovkirkegård.

Annonce

Enstemmigt vedtaget

Da Esben Hedeagers ændringsforslag faldt, tilsluttede samtlige partier sig ændringsforslaget fra Andreas Boesen.

Borgmester Peter Sørensen (S) mente, at byrådet med ændringsforslaget havde landet sagen fornuftigt, og han fortalte, at han havde en god formodning om, at Stensballegaard vil tage imod tilbuddet om at omdøbe godsets interne grusveje.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Pandemier. Det er vores egen skyld

Annonce