Annonce
Navne

Vejles sidste politimester fylder 70 år

Claus Jesper Nørøxe fylder 70 år tirsdag 5. november. Privatfoto

Vejle: Tidligere politimester i Vejle Politikreds Claus Jesper Nørøxe fylder 70 år tirsdag 5. november.

Han stammer fra Allingåbro på Djursland. Som uddannet jurist fra Aarhus Universitet i 1975 blev han ansat som advokatfuldmægtig i Skive, men to år senere rykkede han videre til det offentlige jurasystem i en stilling som politifuldmægtig i Aalborg og senere som statsadvokatfuldmægtig samme sted.

Fra 1984 til 1988 var Nørøxe politifuldmægtig i Vejle og fra 1988 til 1993 vicepolitimester i Nakskov. Herefter fulgte 10 år som politimester på Bornholm, indtil han i 2003 blev udnævnt til politimester i Vejle Politikreds.

I forbindelse med politikredsreformen i 2007 blev Vejle Politikreds en del af den nye store Sydøstjyllands Politi. Claus Nørøxe blev således den sidste politimester i Vejle.

Frem til sin pensionering bestred han stillingen som chefanklager i den nye storpolitikreds.

Claus Nørøxe, der er ridder af 1. grad af Dannebrogordenen, bor i Vejle med hustruen Birgit Nørøxe.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Annonce