Annonce
Læserbrev

Vejle viser vejen for unge og kommuner med erhvervspraktik-portal

Erhvervspraktik er en vigtig del af de unges uddannelsesvalg, og det bør prioriteres højt i alle landets kommuner.

Læserbrev: En uges erhvervspraktik i en lokal virksomhed kan være med til at afgøre valg af uddannelse for rigtig mange unge.

Når først de kommer ud i virkeligheden og oplever, hvad det vil sige at være snedker, konditor eller bygningskonstruktør, så bliver det for en del af erhvervspraktikanterne en introduktion til deres fremtidige uddannelse og arbejde.

Erhvervspraktik er en vigtig del af de unges uddannelsesvalg, og det bør prioriteres højt i alle landets kommuner.

I Vejle vil kommunen netop gøre det nemmere for eleverne i folkeskolen at komme ud i virkeligheden og få en smagsprøve på, hvad fremtiden kan byde på.

På portalen www.elevpraktik.dk kan elever på udkig efter en uges erhvervspraktik og lokale virksomheder finde hinanden. Et rigtig godt initiativ, der kan sikre, at det med at komme i erhvervspraktik blot er et par klik væk.

Vejle viser vejen for de unge, men også for andre kommuner, som med fordel kan lade sig inspirere af www.elevpraktik.dk og dermed gøre det nemmere for de unge at komme ud i praktik i en lokal virksomhed.

Ved årsskiftet bliver det obligatorisk for alle folkeskoler at tilbyde, at deres elever kan komme i erhvervspraktik, og her vil Vejles portal uden tvivl være et godt redskab til de tusindvis af unge, som fremover får muligheden for at få et indblik i forskellige fag og virksomheder.

Annonce
Michael Mathiesen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgelige og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce