Annonce
Horsens

Vej fortsat spærret: Trods løfter fra ejer er faldefærdigt hus endnu ikke revet ned

Skolegade 16 skal rives ned - men efterhånden er det uvist, hvornår det sker. I september oplyste ejeren, at det ville ske inden for et par uger, men i løbet af den tid er kun vinduerne blevet fjernet. Foto: Astrid Bigum Kristensen
Ifølge tidligere udtalelser fra ejeren af Skolegade 16 burde bygningen have været revet ned nu, men både huset og kommunens afspærring står der fortsat.

Horsens: Siden midt i juli har Skolegade i Horsens været spærret for gennemkørsel, fordi kommunen af sikkerhedsmæssige årsager har sat afspærringer op foran nummer 14 og 16. Kommunens byggesagsafdeling vurderede dengang, at bygningerne var i så ringe forfatning, at der er fare for, at de ville styrte sammen.

Nu er det planen, at de to bygninger skal rives ned - men hvornår det kommer til at ske, er uvist.

20. september oplyste Talal Taleb, indehaver af TA Boligudlejning I/S, der ejer Skolegade 16, at nedrivningen var i gang, og at huset ville blive fjernet inden for et par uger.

Annonce

Imidlertid er det kun vinduerne, der er fjernet.

"Ingen kommentar"

Hvorfor den store nedrivning ikke er påbegyndt endnu, skyldes ifølge Talal Taleb, at der mangler en sidste tilladelse.

- Det hele er på plads og vi er klar, men vi har ikke fået tilladelsen til at stille en container op til byggeaffald endnu, siger Talal Taleb, der dog ikke ønsker at uddybe, hvor og hvornår tilladelsen er søgt, ligesom han heller ikke ønsker at tale mere med avisen.

"Ingen kommentarer", lyder det, hvorefter røret bliver lagt på, når avisen herefter forsøger at kontakte ham.

Der vil fortsat være spærret i Skolegade, for nummer 16 er endnu ikke revet ned. Kommunen oplyser, at afspærringen opretholdes så længe, der er nedstyrtningsfare, og at kommunen er i dialog med ejeren. Foto: Astrid Bigum Kristensen

Både nummer 14 og 16 har tilladelse til at rive huset ned - det fik ejeren af nummer 14 allerede i 2014, men dette hus kan ikke rives ned, førend nummer 16 enten er afstivet eller nedrevet, da nummer 16 læner sig op ad nummer 14.

Talal Taleb overtog nummer 16 sidste sommer med henblik på først at renovere - men nu er det endt med en nedrivning.

Horsens Kommune vægter i dette tilfælde borgerens sikkerhed højere end andre parametre, hvorfor vejen vil være spærret indtil det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at åbne vejen igen. Horsens Kommune vil desuden fortsætte dialogen med ejeren,

Randi Vuust Skall, konstitueret chef i Plan, Byg og Erhverv, Horsens Kommune
Annonce

Ingen ansøgning

Randi Vuust Skall, der er konstitueret chef i Plan, Byg og Erhverv, bekræfter, at Horsens Kommune har givet tilladelse til nedrivning af både nummer 14 og 16, og at der fortsat vil være spærret af i Skolegade, så længe det er sikkerhedsmæssigt nødvendigt.

Men hvor længe det drejer sig om, kan hun ikke give et mere konkret svar på.

- Horsens Kommune har meddelt nedrivningstilladelse til ejendommen for cirka en måned siden og afventer nu, at ejeren river ejendommen ned. Horsens Kommune vægter i dette tilfælde borgerens sikkerhed højere end andre parametre, hvorfor vejen vil være spærret, indtil det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at åbne vejen igen. Horsens Kommune vil desuden fortsætte dialogen med ejeren, siger hun.

Randi Vuust Skall oplyser i øvrigt, at der hos kommunen ikke ligger en ansøgning fra Talal Taleb om ret til at opstille en container op til byggeaffald i Skolegade.

Annonce
Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Erhverv For abonnenter

Stor virksomhed med rødder i Hornsyld har forladt byen helt: - Det var tid for barnet til at flytte hjemmefra

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Hedensted

Så mange elever vil blive berørt af nyt klasseloft: Kun få skoler har store klasser i indskolingen

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol, og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Erhverv For abonnenter

Her vil Hybel bygge og bo: Se planerne for Hybels ny domicil, der ikke blev som først planlagt

Horsens

Coronasmitten sætter flere ny rekorder i Horsens: Aldrig har der været så mange smittede på én uge eller på ét døgn

Mette F. varsler pressemøde onsdag aften om nye coronatiltag

Odder

Mariehønen Evigglads far boede i Hou

Erhverv For abonnenter

Lige flyttet til Horsens: Nu er stort fødevarefirma solgt til kapitalfond

Hedensted

Juelsminde Lægehus sikrer bemandingen: 35-årig læge er klar til at tage over efter Frandsen

Annonce