Annonce
Sport

VB-træneren har en stor opgave: Spillerne skal i bedre form

Carit Falch forsøger at bringe VB-truppen i bedre form. Er formen ikke god nok, taber man. Det så man mod Randers. Arkivfoto: Mette Mørk
VB indledte sæsonen med et klart nederlag til Randers. Cheftræner Carit Falch pisker spillerne igennem fysisk hårde træningspas, for spillernes form skal forbedres. Imens venter han på forstærkninger af truppen.

Vejle: Den kan mærkes i stængerne i dag.

Mads Greve pustede ud efter onsdagens træning i VB Parken. Den store stopper og de øvrige holdkammerater var kort forinden blevet pisket igennem et hårdt træningspas med masser af højintense løb over længere afstande.

- Om 25 minutter mødes vi i fitness, lød det kort efter fra VB's fysiske træner Casper Skovgaard.

Annonce

En melding, som fik flere spillere til at sukke.

Der trænes hårdt i VB efter klubbens klare nederlag på 2-0 til Randers i søndagens Superliga-premiere. Og det er der, ifølge cheftræner Carit Falch, en grund til.

- Der er flere af de her spillere, som ikke er i god nok form i forhold til den måde, vi gerne vil spille på. Fire uger var ikke nok til at bringe dem derhen, så vi arbejder stadig på at optimere formen, selvom turneringen er i gang. Det er den største opgave nu, forklarede han.

Hvilke spillere, det drejer sig om, ville Carit Falch ikke ud med. Men hvis ikke formen er på plads, begynder presspillet at krakelere. For at det fungerer, skal VB's markspillere være 10 led i en velsmurt kæde. Er der ét knirkende led, skaber modstanderholdet chancer.

-  Spillerne skal ikke løbe hele tiden, men når de løber, løber de meget intenst. Og det skal de kunne gøre gentagne gange. Derudover skal de lære, hvor de kan tage pauser, sagde Carit Falch og fortsatte:

- Holder du pause på de forkerte tidspunkter, scorer modstanderen. Og hvis du holder for mange pauser, når du har bolden, spiller du for langsomt og kreerer ingen chancer. Og til sidst taber du bolden. Der er en sammenhæng i det hele.

VB holdt fri mandagen efter kampen og holder fri igen torsdag. Carit Falch giver spillerne flere fridage i løbet af en træningsuge, men:

- Træningen er et direkte udtryk for den spillestil, vi har. Man skal kunne se spillestilen i træningen lige så vel, som man kan se den i kamp. Vi træner færre gange, men når vi træner, er det med stor intensitet, sagde han.

Nye spillere?

De fleste VB-fans venter formentlig på, at der kommer nye spillere. Den nuværende trup er ikke flydeklar i Superligaen, og der skal spillere ind, hvis VB skal overleve.


Der er flere af de her spillere, som ikke er i god nok form i forhold til den måde, vi gerne vil spille på.

Carit Falch, VB-træner


Carit Falch venter, ligesom fansene, på nye folk:

- Jeg håber bare, at der kommer nogen hurtigst muligt. Men samtidig ved jeg jo godt, at man ikke skal hente de forkerte spillere. Man skal være grundig men hurtig, og deri ligger kvaliteten, sagde han.

Han er med inde over de potentielle tilgange.

- Jeg er med i processen, for jeg har en klar filosofi, og jeg ved, hvilke spillere som passer ind på de forskellige positioner. Der har jeg et godt samarbejde med Johan Sandahl (teknisk chef i VB), sagde han.

VB har forstærket sig denne sommer. Ind er kommet Manjrekar James, Kevin Custovic, reservemålmand Aleksey Chernov og Mouhamadou Drammeh, som er skadet. Til gengæld har profiler også forladet klubben: Pierre Bengtsson, Hugo Ekitike og Ylber Ramadani er de mest toneangivende.

Annonce
Horsens For abonnenter

Borgmester vil tage trykket af ansatte: Nu skal politikerne godkende dispensationer i byggesager

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sovende mand vækket af røg, da huset brændte

Horsens For abonnenter

Snart går det løs på VIA's nye skole til 600 mio. kr: Se billederne af de nye rammer kort inden studiestart

Odder

Kroens kælder kan rumme alt: Under krigen blev her skjult nedskudte krigsflyvere, nu ligger fine vine og venter på at blive smagt

Sport

Malte Kiilerich er blevet en profil i forsvaret

Kultur

Padelcenter laver ny turnering med rejse på højkant - og lokalt krav til deltagerne

Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Erhverv

Bageri måtte vente i 11 måneder på et forventeligt nej fra en offentlig myndighed

Sport

John Madsen er død

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Debat

Genbrug kan gøres bedre: Hvorfor må vi ikke klunse på genbrugspladsen?

Annonce