Vejle: Constantin Gâlcă var helt som vanligt skuffet, da han gjorde status efter Vejle Boldklub søndag spillede 1-1 mod Næstved.
Skuffet er han nemlig altid, når VB ikke vinder:
- Vi skabte chancer nok til at vinde kampen, så selvfølgelig er jeg skuffet, når vi ikke gjorde det.
VB-mandskabet fik en dårlig start på kampen, da gæsterne efter et par minutter kom foran med 1-0.
- I de første 10 minutter var vi helt væk, men det blev heldigvis bedre, selvom vi i første halvleg kom til at stå for langt tilbage på banen, mente Constantin Gâlcă.
Efter pausen så han et VB-mandskab som satte sig på kampen og ved et par lejligheder kom tæt på en føringstræffer, men ind kom kuglen ikke.
- Måske får vi lidt mere held i vores næste kamp. Vi savnede lidt held mod Næstved, sagde VB-træneren.
VB's næste kamp er på fredag, grundlovsdag, når det gælder udekampen mod FC Fredericia.