Annonce
VB

VB satte til, men tog førstepladsen

Arbnor Mucolli lavede et godt indhop mod Nykøbing FC. Arkivfoto: Søren E. Alwan
VB spillede for tredje udekamp i træk 0-0 - torsdag aften skete det i Nykøbing.

Nykøbing: Vejle Boldklub spillede torsdag aften 0-0 ude mod Nykøbing FC.

Der var tredje udekampe på stribe, at VB spillede 0-0, men det uafgjort resultat var nok til, at VB igen er på førstepladsen.

VB er a point med FC Fredericia men fører på grund af en bedre målforskel. Viborg kan dog fredag aften overtage førstepladsen med en sejr over Næstved.

VB var tvunget til én ændring, da Kjartan Finnbogason ikke var til rådighed. Han var hjemme på Island, hvor hans storebror skulle begraves, efter han døde forrige søndag.

I stedet spillede Adam Jakobsen helt i front, men ellers var startformationen identisk med den, VB brugte fem dage tidligere hjemme på Vejle Stadion mod Fremad Amager.

Annonce

VB begyndte bedst

VB begyndte godt og kom i løbet af de første syv-otte minutter til et par udmærkede muligheder. Det meste kom var VB’s venstre side, hvor Sergiy Gryn i begyndelsen var meget aktiv.

Allerede efter et par minutter kom Gryn til en god skudchance, men han sparkede forbi mål, og kort efter var Gryn med i et fin aktion, hvor Diego Montiel endte i en god position, men den svenske offensivspiller fik ikke afsluttet.

Hjemmeholdet kom bedre med og fik sat et par kontraangreb op, men de store muligheder kom værterne ikke til.

VB kom nærmest scoring i første halve, og det skete efter en god halv times spil. Diego Montiel slog et hjørnespark ind, og ved den forreste stolpe kom Mads Greve først på holden, men hans afslutning sneg sig nærmest på tværs af hjemmeholdets mål.

Første halvleg var dog generelt en halvkedelig omgang, og uafgjort efter de første 45 minutter fandt de færreste vist unfair.

VB var tættest på

Efter pausen satte VB sig på spillet.

Det blev til en stribe halve chancer, og ved en enkelt lejlighed kom Adam Jakobsen tæt på.

Lucas Jensen sendte et godt indlæg ind foran hjemmeholdets mål, og Adam Jakobsens udmærkede afslutning sneg sig forbi den ene opstander.

Hjemmeholdet lurede på kontramulighederne, og der opstod undervejs et par udmærkede chancer.

Indskiftede Joakim Wagner sparkede forbi i en fin position, og Magnus Warming fik en endnu større chance, da han i en fri position sparkede forbi VB-målet.

VB forsøgte undervejs i anden halvleg med et par offensive indskiftninger. Arbnor Mucolli kom tidligt ind i stedet for Sergiy Gryn, og med cirka 20 minutter igen kom brasilianske Brenner ind i stedet for Adam Jakobsen.

Arbnor Mucolli leverede et udmærket indhop, men han fik sat et helt afgørende præg på kampen.

Det var eller tæt på, da Arbnor Mucolli med få minutter igen smed en fin cutback-aflevering ind, men et par af VB’erne stod nærmest og trådte hinanden over tæerne, og en kæmpe mulighed lød ud i ingenting.

Dermed sluttede opgøret uden mål.

VB har nu en kamppause på mere end to uger. Næste kamp er lørdag 23. november ude mod FC Roskilde, mens efteråret 2019 sluttes af fem dage senere, når der er topkamp i Viborg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Uheld i morgentrafikken på E45

Annonce