Annonce
Sport

VB mangler corona-smittet stopper mod Horsens

Jacob Schoop og VB tager til Horsens uden sejr i de seneste tre kampe - men der er ifølge VB-anføreren ingen grund til bekymring. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix
Juhani Ojala er smittet med covid-19 og spiller ikke mod AC Horsens. Heller ikke Lucas Jensen er med, da han fortsat døjer med en hofteskade.
Annonce

Vejle: Det skal meget gerne komme til at ligne en rigtig fodboldkamp, når Vejle Boldklub søndag møder AC Horsens.

I al fald hvis det står til VB-anfører Jacob Schoop, da det alt andet lige gør VB’s chance for sejr større.

- Vi skal undgå, det bliver en kamp med meget duelspil og en fysisk præget kamp. Det må ikke blive en kamp på Horsens’ præmisser - den skal spilles på vores, siger Jacob Schoop.

Gør den det, ser Jacob Schoop VB’s muligheder for gode, men alt kan ifølge VB-anføreren ske i lokalopgøret. Også selvom det blivet et atypisk et af slagsen, da det spilles for meget få tilskuere.

- Vi kommer selvfølgelig til at savne tilskuerne. Det gør vi hele tiden, men specielt i en kamp mod Horsens bliver det noget, der kan mærkes, men jeg håber, at det alligevel lykkes at få noget lokalderby-stemning ind i kampen, siger Jacob Schoop.

VB tager til Horsens uden sejr i sine seneste tre kampe, men umiddelbart er det ikke noget, som bekymrer Jacob Schoop synderligt:


Vi kommer selvfølgelig til at savne tilskuerne. Det gør vi hele tiden, men specielt i en kamp mod Horsens bliver det noget, der kan mærkes, men jeg håber, at det alligevel lykkes at få noget lokalderby-stemning ind i kampen.

Jacob Schoop, Vejle-anfører


- Man skal passe på, at fodbold ikke bare bliver øjebliks-billeder. Spillet er udmærket, og generelt har vi været gode, så nej, vi er ikke bekymrede.

Annonce

VB mangler to spillere

VB er til lokalopgøret uden Juhani Ojala og Lucas Jensen.

Juhani Ojala er smittet med covid-19 og derfor ude af træningen i en uges tid, og når finnen er tilbage, skal han igennem den genoptræningsperiode, der er fastlagt i fodboldens corona-protokol.

Det betyder, at han næppe heller er til rådighed, når VB lørdag 5. december hjemme møder FC Midtjylland.

Heller ikke Lucas Jensen spiller i Horsens. Han døjer fortsat med den hofteskade, han pådrog sig i pokalkampen mod Brabrand.

Ellers har VB-træner Constantin Galca frit valg blandt de øvrige.

Og VB-træneren håber, at han i Horsens ser en bedre indsats en dén, han så en uge tidligere mod Brøndby.

- Mod Brøndby begik vi for mange fejl. Vi spillede i perioder udmærket, men vi mistede alt for mange bolde og fik aldrig udnyttet de muligheder, der er mod et hold som Brøndby. Vi skal være bedre mod Horsens, siger VB-træneren.

VB's formodede startopstilling mod AC Horsens.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Jacob Knudsen stopper i Odder

Annonce