Annonce
Sport

VB er under opbygning, men det samme er mandagens modstander Sønderjyske

Sønderjyske træner Michael Boris er i gang med samme arbejde som VB's ditto Carit Falch. Mandag mødes to ufærdige klubber til en tidlig nøglekamp i Superligaen. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sønderjyske er på mange måde i gang med den samme manøvre som VB. Mandag mødes de to klubber i Superligaen.

Haderslev: I USA bruger man af og til udtrykket "brother from another mother". Altså en person som minder så meget om en selv, at man burde være brødre men defacto er født af to forskellige mødre.

Dette lidt spøjse ordsprog kan man godt overføre til VB og Sønderjyske i øjeblikket. De to klubber mødes mandag i Haderslev i Superligaens anden runde.

Begge klubber har skiftet træner denne sommer. Begge trænere er i gang med at lære spillerne en ny måde at spille fodbold på, og begge klubber leder med lys og lygte på transfermarkedet for at forstærke sig.

Annonce

- Sønderjyske har lang vej endnu. De skal lære presspil på en anden måde, end de har været vant til, og det kræver tilvænning. Lige nu er de på et stadie, hvor spillerne forstår, hvad træneren vil have dem til, men det ligger ikke på rygraden, siger Kim Mikkelsen.

Han er sportsjournalist på JydskeVestkysten og følger Sønderjyske tæt.

Den tyske træner

Den 19. juni ansatte Sønderjyske den 46-årige tysker Michael Boris som ny cheftræner. Han har været ansat i en række lavere rangerende tyske klubber og har også stået i spidsen for Ungarns U19- og U21-hold. Før Sønderjyske var han cheftræner i MTK Budapest. Med andre ord er han ikke ligefrem noget velbeskrevet blad i dansk fodbold.

Hans spillestil er til gengæld ganske klar:

- Han spiller med høje wingbacks og vil ikke bare stå i eget felt og forsvare. Holdet skal stå langt fremme og forsvare. Desuden spiller han med massivt pres på modstanderen. Hvis modstanderen har et indkast, kører han simpelthen overfaldspres. Det skal være ubehageligt at have det indkast. Sønderjyske skal erobre bolden og slå til hurtigt den anden vej, forklarer Kim Mikkelsen.

Spillestilen kan ikke 1:1 overføres på det, som cheftræner Carit Falch gerne vil med Vejle. Men der er klare paralleller, for Carit Falch er også ved at omstille sit hold til et helt andet pres. Den øvelse er både hård fysisk og mentalt. Derfor vil det være to hold under opbygning, som mødes i Haderslev mandag.


Anders K. Jacobsen er den eneste deciderede angriber i truppen. Og man kan ikke vente til 31. august med at hente en ny spidsangriber ind. Det er absolut førsteprioritet.

Kim Mikkelsen, journalist på JV.


Dermed er opgøret også noget anderledes end dem, som både VB og Sønderjyske spillede i første runde af Superligaen. VB tabte 2-0 til et Randers-mandskab, som er sammentømret som få. Og Sønderjyske fik 0-0 mod Silkeborg, som spiller akkurat som man gjorde igennem hele 1. division i sidste sæson.

- Den kamp var lige så meget en kamp mellem et Sønderjyske hold, der er i gang med at bygge noget nyt op, og et Silkeborg-hold, som bare kører deres koncept. Mandagens kamp bliver anderledes, siger Kim Mikkelsen.

Annonce

Der skal spillere ind

Ligesom VB er Sønderjyske lang vej fra at være færdig med sin trup. Torsdag skrev den tyrkiske klub Antalyaspor, at den havde skrevet kontrakt med Haji Wright - Sønderjyskes farligste angriber. Men skiftet blev ikke meldt ud af  Sønderjyske, fordi klubben endnu ikke havde modtaget penge for spilleren.

Haji Wright har igennem hele forløbet været umulig at have med at gøre for Sønderjyske, men det ændrer ikke ved, at klubben nu er tyndt besat på angriberpositionen.

- Anders K. Jacobsen er den eneste deciderede angriber i truppen. Og man kan ikke vente til 31. august med at hente en ny spidsangriber ind. Det er absolut førsteprioritet, siger Kim Mikkelsen.

Desuden mangler Sønderjyske, ganske som VB, backs til begge sider. Og så skal der en midtbanespiller mere ind hos den Haderslev-baserede klub.

Kim Mikkelsen er ikke i tvivl om, hvem man skal holde øje med hos Sønderjyske på mandag.

- Du har en ny mand i midterforsvaret: Duplexe Tchamba. Han ser virkelig god ud. Han er atletisk, forudseende og ligner en, der kan noget fremad. Han har kun været i klubben halvanden uge men gjorde det godt mod Silkeborg, siger Kim Mikkelsen.

Til gengæld har han svært ved at finde den oplagte målscorer hos hjemmeholdet.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Horsens

Se videoen: Nu er Mary kommet til Horsens

Annonce