Annonce
Sport

VB, AC og FC Fredericia er udfordret: Risikerer at efterlade spillere isoleret i ugevis

AC Horsens' Jonas Gemmer (til højre) og VB's Kevin Custovic skal senere denne vinteren på træningslejr i Tyrkiet, hvis ellers corona-situationen gør det muligt. Arkivfoto: Morten Pape
Vejle Boldklub, AC Horsens og FC Fredericia har alle planlagt træningslejr i Tyrkiet, men corona-situationen betyder, at alle afventer udviklingen. De tyrkiske karantæne-regler gør, at smittede risikerer at blive efterladt op til to uger i Tyrkiet.

Vejle: I øjeblikket forhindrer ingen regler, at fodboldklubberne senere på vinteren drager i træningslejre rundt om i Europa, men alligevel følges smitte-situationen i for eksempel Tyrkiet tæt.

Det gør den blandt andre af Vejle Boldklub, AC Horsens og FC Fredericia, som meget snart drager på træningslejr i netop Tyrkiet.

VB tager af sted 23. januar, mens AC Horsens og FC Fredericia følger trop cirka en uge senere.

Annonce

- Jeg håber og tror, vi gennemfører vores træningslejr, men samtidig kan jeg godt se, at der med de nuværende regler kan blive en udfordringer for os, siger Niels Erik Søndergård, sports- og talentchef i AC Horsens.

I Udenrigsministeriets rejseregler findes intet, som forhindrer rejser til Tyrkiet. Folk med et gyldigt corona-pas eller en negativ corona-test kan frit rejse til Tyrkiet. Dertil er der dog den regel, at en tidligere smittet først må rejse ind i Tyrkiet 28 dage efter, vedkommende testede positiv for corona.

- Vi følger selvfølgelig situationen og er i tæt kontakt med vores rejsebureau, siger Niels Erik Søndergård og tilføjer:

- Situationen er træls, og vi kan i yderste tilfælde stå to dage inden, vi skal af sted, og blive tvunget til at aflyse, hvis der udbryder corona i truppen.

AC Horsens tager af sted 2. februar og vender hjem 10. februar.

Kan give bedre mening at blive hjemme i Danmark

Som reglerne er i øjeblikket, må spillere, trænere og ledere, som de næste uger smittes med corona, altså blive hjemme, når de øvrige drager mod syd, og samtidig risikerer klubberne at have folk siddende i Tyrkiet i corona-karantæne, når de forberedelserne til den kommende halvsæson går ind i sin helt afgørende fase.

- Det indgår selvfølgelig i vores overvejelser, siger Stig Pedersen, direktør i FC Fredericia.

- Hvis der viser sig, at vi må efterlade fem-seks spillere i Danmark, når vi tager af sted, og samtidig måske har et par stykker ude med skader, kan det sagtens være, det giver bedre mening for os at blive i Danmark, selvom vi har købt og betalt vores træningslejr, fortsætter Stig Pedersen.

Det gjorde klubberne tilbage i det sene efterår, da ingen havde hørt om omikron-varianten.

- På det tidspunkt var der intet, som tydede på, at vi kunne få problemer i forhold til vores træningslejr, siger Stig Pedersen.

Annonce

Vi er også udfordret, når vi er hjemme

Vejle Boldklub er den første af de tre klubber, som tager sted. Afrejsen ligger om blot et par uger, søndag 23. januar.

- Vi ser hele vores opstart som en helhed, og vi bliver udfordret af smitten. Med de smittetal, som er for øjeblikket, bliver vi også udfordret, når vi er i Danmark, siger Henrik Tønder, administrerende direktør i Vejle Boldklub.

VB-spillerne møder mandag ind efter jule- og nytårsferien, og det sker til en nær fremtid med mere testning end inden jul.

- Vi tager en del forholdsregler, og én af dem er mere testning af spillerne, siger Henrik Tønder.

VB har planlagt en træningslejr på to uger, og også i VB følges situationen i Tyrkiet nøje.

- Vi følger den dag for dag og er i kontakt med folk i Tyrkiet om situationen, siger Henrik Tønder og fortsætter:

- Ser vi isoleret på vores træningslejr, får vi mere kontrol over spillerne dér, end vi har over dem, når de er hjemme, og på en træningslejr er det lettere at etablere en boble, end det vil være i Danmark, men samtidig har vi jo set andre steder i Europa, hvor hurtigt corona-smitte kan sprede sig i en fodboldtrup.

Træningslejre

Vejle Boldklub, AC Horsens og FC Fredericia har alle planlagt en træningslejr i Tyrkiet i løbet af vinteren 2022.

VB: Tager af sted 23. januar og rejser hjem 6. februar.

AC Horsens: Tager af sted 2. februar og rejser hjem 10. februar.

FC Fredericia: Tager af sted 1. februar og rejser hjem 10. februar.

Annonce
Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Horsens For abonnenter

Stor jordhandel sender årelange forberedelser til nyt boligområde i papirkurven

Brædstrup

De ældre skal i bevægelse: Nu kommer der gode gåstier i skoven

Erhverv

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

USA slår alarm: Rusland kan angribe Ukraine når som helst

Brev fra Borgen For abonnenter

Flot balance mellem det højtidelige og det folkelige: Dronningen fortjener at blive fejret

Horsens

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Hedensted

To efterskoler er blevet væltet bagover af coronasmitte: Det eksploderede hen over weekenden

Hedensted For abonnenter

65-årige Allan er veteran i byrådet, men pakkedrenglageret: - Jeg er lige ved at tro, jeg er den yngste

Erhverv

Overvældende interesse: Her vil John Arne bygge nyt padelcenter med fire baner

Annonce