Annonce
Læserbrev

Var det ikke lykkedes Venstre at trække Socialdemokratiet i den rigtige retning, var udsigterne i Odder, at der skulle spares på kernevelfærd og kigges på skatten

Der findes kommuner i Danmark, hvor skattegrundlaget er betydelig mindre end i Odder. Dem skal vi naturligvis hjælpe. For Venstre vil have et Danmark i balance.

Læserbrev: Udsigten til, at Odder Kommune skulle aflevere yderlige 10 mio. kr. til den fælles kasse, er fejet af bordet. Med Venstre i forhandlingsrummet er de 10 mio. kr. nu havnet på en nulløsning.

Godt hjulpet på vej af de seks østjyske borgmestre bag RimeligUdligning.nu er det lykkedes Venstre at trække Socialdemokratiet i en retning, der giver en mere fair kommunal udligning.

Kommunal udligning er den beregningsmåde, regeringen bruger, når skattekronerne skal fordeles mellem de enkelte kommuner.

Odder Kommune afleverer i dag årligt 55 mio. af sine skattekroner til de fattigste kommuner, og det skal vi fortsætte med efter den aftale, der netop er indgået.

Jeg mener, det giver god mening, når vi vil have et Danmark i balance.

Odder er ikke en udkantskommune eller præget af fattigdom. Odder er en kommune, der er knap så udfordret som andre kommuner.

Der findes kommuner i Danmark, hvor skattegrundlaget er betydelig mindre end i Odder. Dem skal vi naturligvis hjælpe. For Venstre vil have et Danmark i balance.

Men var det ikke lykkedes Venstre at trække Socialdemokratiet i den rigtige retning, var udsigterne i Odder, at der skulle spares på kernevelfærd og kigges på skatten.

Med Venstres markante aftryk på udligningsreformen ser det ser nu ud til, at vi kan undgå at bringe skatteprocenten i spil forud for de kommende kommunale budgetforhandlinger.

Bag reformen står regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet. En så bred reform er godt for Danmark. Og kommunerne ved nu, hvilke penge der er til budgetlægning mange år frem.

Jan Gade. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Danmark genåbner grænsen: Tyske, islandske og norske turister er nu velkomne

Annonce