Annonce
Horsens

Vandtårnet i Lunden får sin egen musik

Vandtårnet i Lunden har i sin levetid oplevet lidt af hvert. Nu får det sin egen musik. Arkivfoto: Martin Ravn
HORSENS - Aarhus 2017 er nu begyndt at tage tilløb til et lyd-projekt, som til august indtager det gamle vandtårn i Lunden i Horsens.

De første lyde slippes løs onsdag 1. marts i Aarhus, og herfra breder "The Overheard", som projektet hedder, sig ud over Region Midtjylland med nedslag i Silkeborg, i Mønsted Kalkgruber, i Struer og som sagt i Horsens.

Kernen bliver et lydværk af den schweiziske kunstner Zimoun, som installeres i Den Rå Hal på Godsbanen i Aarhus.

435 motorer og 2030 papkasser

Værket hedder "435 Prepared DC-Motors, 2030 Cardboard Boxes 35x35x35 cm". Titlen antyder, hvad det handler om: 2030 papkasser og 435 små motorer, som sammen "sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse af, hvad støj og musik er", siges det i oplægget til, hvad der skal ske i Den Rå Hal.

Kigger man på hjemmesiden www.theoverheard.dk, møder man en video med en mængde små maskiner, som skaber lyd ved at slå på glas, kasser og meget andet. Eller med oplæggets ord: "Med simple mekaniske objekter skaber kunstneren sublime oplevelser, der giver beskueren en mulighed for at fordybe sig i et enestående, evigt foranderligt lydlandskab".

Tower Music

Ved åbningen i Aarhus vil den danske komponist Simon Christensen spille en koncert til lyden af Zimouns værk. Den efterfølges af koncerter, baseret på live-streamet lyd fra seks udendørs lydinstallationer rundt i Region Midtjylland.

Når projektet 4. august når til Lunden i Horsens, bliver det Jonas R. Kirkegaard, som leverer et værk med den oplagte titel "Tower Music". Komponisten har siden 2000 arbejdet i krydsfeltet mellem installationskunst, lydkunst og elektronisk musik.
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Annonce