Annonce
Horsens

Vandskade blev dråben, der lukkede byens sidste guitarshop

Big Tone Horsens, som har forhandlet musikinstrumenter i Nørregade i otte år, er lukket efter et år med mange forhindringer.
Annonce
Horsens: Big Tone Horsens er lukket efter otte år med salg af musikinstrumenter på adressen Nørregade 3.
Det er forholdene det seneste års tid, der ligger bag beslutningen, som blev truffet, da vandet begyndte at strømme ned fra loftet i butikken den sidste torsdag i maj.
- Det blev dråben, siger Frank Skygge, som dermed lukker den sidste specialbutik i byen, hvor man kan købe guitarer, trommer og andre instrumenter.
Så er der slukket og lukket i Big Tone Horsens, og alle instrumenter er flyttet ud af butikken. Foto: Mette Graugaard
Han fortæller om et år, hvor butikken har været generet af ombygning af huset, hvor han bor til leje.
- Siden det gik i gang, har vi været heftig plaget af støj og støv. Og støvgener er svære for os. Det betød også, at vores faste mand i butikken sagde op. Han orkede ikke længere støj, støv og rengøring i butikken, siger Frank Skygge, som fik ansat en kvalificeret afløser
Butikken blev endevendt og malet.
- Da vi var færdige med det, fik vi en vandskade i kælderen, hvor vi har vores trommer. Så skulle alle de ting slæbes op i butikken. Det er jo ikke optimalt.
Annonce

Vandet plaskede ned

Torsdag 28. maj gik det galt. Først begyndte det at dryppe ned fra loftet, og der blev stillet en spand på gulvet for at samlet vandet. Men snart dryppede det ikke. Vandet silede ned en halv times tid, og det optog personalet også en video af.
- Så sagde vores nye mand op. Nu gad han heller ikke mere, og det gjorde jeg heller ikke, fortæller Frank Skygge om beslutningen, der blev effektueret lynhurtigt. Uden farvel og ophørsudsalg.
- Luftfugtigheden har påvirket mange af vores instrumenter. I forvejen skal vi holde en fast luftfugtighed i butikken, og den blev nærmest fordoblet under vandskaden. Nu har vi flyttet instrumenterne på vores lager, hvor de langsomt skal affugtes. Går det for hurtigt, bliver de ødelagt, siger Frank Skygge.
Annonce

Mindst lokal opbakning

Han ser lukningen som et punktum for et år med mange gener. Støv og larm fra ombygningen, vandskader, indskrænkning af parkering bag butikken, midlertidig lukning af passagen ved butikken og coronakrise.
Frank Skygge har i alt fem forretninger, hvor han forhandler musikinstrumenter. Butikken i Horsens var den, der havde mindst, lokal opbakning.
- Vi har betalt vores husleje og medarbejder, så det har løbet rundt, men det er klart den butik, der har mindst lokal opbakning. Vi har fine lokale kunder, men det er ikke i en by som Horsens, man kan have alt på hylderne.
Ligesom al anden detailhandel er han også ramt af, at hver gang butikken er lukket, så forsvinder folk over på internettet.
Annonce

Ærgerligt farvel

- Vi er kede af, at vi lukker i Horsens, siger Frank Skygge, som ærgrer sig over udviklingen af Nørregade.
- Da vi åbnede butikken, var den en god handelsgade. I dag er den fyldt med pitabarer og værtshuse.
Lukningen markerer også slutningen af en epoke. Frank Skygge boede i Horsens i nogle år for omkring 25 år siden.
- Dengang var der fem butikker, som solgte instrumenter. Nu er vi lukket, og så er der ingen tilbage.
Han henviser sine kunder til butikken i Aarhus, Woodstock Guitars, hvor kunder fra Horsens også kan få en gensyn med Johan Overlade, som blev den sidste medarbejder i Big Tone Horsens.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Løvbjerg-købmand: Mundbind vil gøre hverdagen mere tryg for personalet og kunderne

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Horsens

Horsensianerne på Søndergade: Stramninger er okay. Vi stoler på myndighederne

Annonce