Annonce
Debat

Valgkamp uden løsninger for sundhedsvæsenet

Sundhedspolitik: En lang valgkamp er nu ovre. En lang valgkamp, hvor sundhed desværre kom til at fylde alt for lidt. For selvom sundhed optager vælgerne, så har det ikke fyldt meget i valgkampen, viser en undersøgelse fra Roskilde Universitet refereret i Ugeskrift for Læger. Omtaler af sundhed udgjorde blot tre procent i valgkampen på trods af, at 54 procent af danskerne ifølge Gallup mener, at sundhed er det vigtigste politikområde i valgkampen.

Heldigvis lykkedes det Lægeforeningen og andre gode kræfter at gøre priserne på tobak til et emne i valgkampen. Det glæder mig, at der tegner sig et stort flertal for at sætte priserne op på den anden side af valget. Det vil nemlig være med til at forebygge nogle af de 13.600 årlige rygerelaterede dødsfald i Danmark og gå imod, at 40 børn og unge begynder at ryge hver dag.

Men udover tobakken fyldte sundhed ikke nok, og det er der naturligvis mange grunde til. Eksempelvis nye partier, der kom ind fra højre, politisk bogstavleg, klima, børns vilkår i institutioner og Europaparlamentsvalget undervejs. Men at andre emner har fyldt mere, er langtfra ensbetydende med, at der ikke er problemer, der skal løses på sundhedsområdet.

Tværtimod er der masser at tage fat på. Det kan faktisk kun gå for langsomt. Der skal gøres noget ved den udbredte mangel på blandt andet praktiserende læger i form af uddannelse af flere speciallæger. I dag bor 1,8 millioner danskere eksempelvis i et område, hvor der er problemer med at finde praktiserende læger. Der er psykiatrien, som i årevis har været politisk underprioriteret, og derfor har brug for et markant fagligt og økonomisk løft. 58 procent af de psykiatere, som behandler voksne på sygehusene, oplever mindst én gang om ugen, at de er nødt til at udskrive en patient, som ud fra et lægefagligt synspunkt ville have haft gavn af at blive på sygehuset. Der er brug for sengepladser, sammenhængende forløb og en langsigtet finansiering. Det er ikke værdigt, at mennesker med psykiske lidelser får tilbud, der er mærkbart ringere end patienter med fysiske lidelser.

Generelt er der et stort behov for et langsigtet økonomisk løft af det pressede sundhedsvæsen, hvor ressourcerne i dag slet ikke står mål med opgaverne. Sundhedsvæsenet har igennem stort set hele dette årti været underfinansieret, som sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen har dokumenteret. Læg dertil, at frem til 2025 vokser alene gruppen af borgere over 75 år med 250.000 mennesker. Det betyder en voldsom stigning i patienter med et stort forbrug af sundhedsydelser. Der er brug for en årlig vækst i sundhedsvæsenets økonomi på cirka to procent til 2025. Det er, hvad der skal til for at kunne behandle alle lige så godt som nu og for at kunne tage nye teknologier og behandlinger i brug, som jo forbedrer og redder liv, men samtidig også er dyre.

Nu melder en ny politisk virkelighed sig, og en ny regering skal forhandles på plads. Men uanset hvordan det politiske spil ender, er det en bunden opgave at levere løft af og løsninger for sundhedsvæsenet. Vi vil fra lægeside presse på for, at det ikke sker. Men det kræver politisk erkendelse – og handling – hvis ikke patienterne skal opleve et sundhedsvæsen, som over tid bliver dårligere, fordi opgaver og ressourcer ikke passer sammen.

Annonce
Andreas Rudkjøbing
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Velkommen tilbage, Mint

Velkommen tilbage til Danmark, Mint. Det er præcis et år siden, den stakkels pige blev smidt ud af Danmark af den daværende regering og Inger Støjberg. Hun var en lille pige, der var kommet til Danmark sammen med sin mor, og hun klarede sig fint på Hastrupskolen i Køge. Hun var blevet integreret, havde masser af venner og var populær, fordi hun havde lært dansk på forbavsende kort tid. Alligevel fandt den danske regering en paragraf, der bevirkede, at hun skulle sendes hjem til en usikker tilværelse i Thailand. Det var en skamplet på den daværende danske regering. Der er flertal for den stramme udlændingepolitik. Danmark vil ikke oversvømmes af udlændinge, der ikke gider arbejde, og som tilbringer det meste af dagen sammen på et cafeteria på Danmarks regning. Danmark vil heller ikke brødføde kriminelle udlændinge. Alligevel er der nogle smuttere, fordi der er paragraffer, som ikke passer ind i de danske politikeres kram, for eksempel store familier, der er dybt kriminelle. Men hvordan kunne Mint komme i klemme i dette system? Det gik hende som den velkendte sag med fiskeren, der var for meget på vandet for at fange fisk for at passe sit arbejde, og som havde problemer med at få godkendt sin kones ophold i sin tid. Hvorfor kan man dog ikke lave en ekstra paragraf, der hedder "sund fornuft". Så kunne man undgå sager som Mint og som fiskeren, og man kunne slippe for at sende statsborgere til Sverige og Tyskland, fordi de ikke kan få deres udenlandske kone med ind i deres fædreland. Det virker, som om det er den nye regerings politik - samtidig med at den fastholder den stramme linje. Altimens er der jubel på Hastrupskolen i Køge. Mint er tilbage på et turistvisum efter et år i Thailand, og det er forhåbentlig kun en formalitet, før man kan nå at behandle hendes sag, så hun får permanent opholdstilværelse. Måske fejrer de hendes opholdstilladelse med kage på skolen i Køge.

Annonce