Annonce
Danmark

Valgguide: Det skal du vide om folketingsvalget

Grundlovsdag skal næsten fire millioner danskere i stemmeboksen og sammensætte nyt folketing. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Onsdag aften kl. 20 lukker valgstederne, og stemmerne tælles op til folketingsvalget. Her får du en guide på 10 ting, du skal holde øje med.

1 Hvem kan stemme?

Alle med dansk statsborgerskab, der er fyldt 18 år og har fast bopæl enten i Danmark, Færøerne eller Grønland kan stemme til valget. Det svarer til 3.967.139 vælgere ifølge KMD.

Efter en lovændring i december sidste år har omkring 1900 personer under værgemål også ret til at stemme. I Danmark bor der godt 435.000 personer med udenlandsk statsborgerskab, som ikke kan stemme til valget.

Danskerne går til stemmeurnerne

Onsdag på grundlovsdag er der folketingsvalg. 13 partier stiller op, og næsten fire millioner danskere kan stemme.

Stemmeprocenten var ved folketingsvalget 18. juni 2015 på 85,9 procent. 29.920 vælgere stemte blankt.

2 Hvad er forskellen på sideordnet opstilling og partiliste?

Partierne kan selv vælge, om de vil opstille deres kandidater som sideordnede eller som partiliste. De fleste af partierne stiller med en prioriteret sideordnet opstilling, hvor partierne selv vælger, hvordan rækkefølgen på deres kandidater i hver valgkreds skal fremgå på stemmesedlen. Det personlige stemmeantal får betydning for, hvilke kandidater i hver valgkreds der kan få et folketingsmandat.

Ved partiliste har partierne i højere grad mulighed for at præge, hvem de foretrækker som spidskandidater til at komme i Folketinget. Partiernes kandidater er opstillet i en prioriteret rækkefølge, hvilket Enhedslisten har valgt at gøre til valget, på nær i Bornholms Storkreds. Får en kandidat længere ned på listen et godt personligt valg, er det muligt at sprænge partilisten.

3 Hvornår tælles stemmerne op?

Valgstederne lukker kl. 20, og herefter begynder optællingen med det samme. De første resultater fra de mindste valgsteder vil foreligge kort tid efter, mens de sidste optalte stemmer forventes over midnat fra de store valgsteder.

4 Hvornår kommer de personlige antal stemmer?

Resultatet af de personlige antal stemmer optælles dagen efter, og de foreligger i løbet af torsdag eftermiddag. Ved det seneste folketingsvalg i 2015 fik Kristian Thulesen Dahl (DF) flest personlige stemmer: 57.371.

5 Kan partierne indgå valgforbund?

Nej, modsat ved kommunal- og europaparlamentsvalg kan partierne ikke indgå et valgteknisk samarbejde for at minimere stemmespild eller maksimere muligheden for ekstra mandater. Det kan betyde, at stemmer på partier, som ryger under spærregrænsen, ikke får indflydelse for sammensætning af Folketinget.

Det største antal stemmespild var ved et folketingsvalg i 1971, hvor fire partier (Kristeligt Folkeparti, Retsforbundet, Venstresocialisterne og Danmarks Kommunistiske Parti) til sammen fik 6,7 procent af stemmerne, uden at nogen af dem kom over spærregrænsen.

6 Kan spærregrænsen få en betydning?

Ja, for at blive repræsenteret i Folketinget skal et parti minimum have to procent af stemmerne, også kaldet spærregrænsen. Fire partier (Kristendemokraterne, Nye Borgerlige, Partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs) ligger alle omkring eller under spærregrænsen i flere meningsmålinger, og det kan få en indflydelse i det endelige resultat af mandatfordeling.

7 Kan et parti under spærregrænsen blive repræsenteret med et kredsmandat?

Ja, hvis et parti får nok antal stemmer i en af landets 10 storkredse, kan det få et kredsmandat. Entertaineren Jacob Haugaard blev valgt som løsgænger i 1994 på grund af et stort antal personlige stemmer. 135 af Folketingets mandater bliver fordelt i storkredsene, mens 40 mandater bliver valgt som tillægsmandater, der fordeles mellem partierne, som har fået mindst to procent af stemmerne.

Flere meningsmålinger har spået, at Kristendemokraterne kan få et kredsmandat i Vestjyllands Storkreds, selv om partiet kan ende under spærregrænsen, men den statistiske usikkerhed skal tages med et forbehold. Der kan også tildeles tillægsmandater til kredsmandater.

8 Har Grønland og Færøerne nogen indflydelse på valget?

Ja, Folketinget består af 179 mandater, hvoraf der vælges fire nordatlantiske mandater med henholdsvis to fra Færøerne og to fra Grønland. Ved det seneste folketingsvalg i 2015 pegede de fire mandater fra Færøerne og Grønland på Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister. Det er dog usikkert, om rød blok også får alle fire mandater ved valget onsdag.

9 Hvad er forskellen på en partilederrunde og en dronningerunde?

Efterhånden som stemmerne bliver optalt, og det endelige resultat foreligger ud på valgaftenen, vil partiernes ledere samles til en partilederrunde. Her kommenterer partierne resultatet og ikke mindst, hvordan den fremtidige regeringsdannelse kan komme til at se ud.

Hvis regeringen mister sit flertal efter valget, bliver der holdt dronningerunde. Partilederne rådgiver dronningen om, hvilken person de mener skal lede forhandlingerne om at danne en ny regering.

10 Danner det største parti altid regering?

Nej, reglerne er, at så længe et parti ikke har et flertal imod sig på Christiansborg, kan det danne en regering. I Danmark er det normalt med en mindretalsregering, og ved det seneste valg i 2015 lavede Venstre en regering alene, selv om det blev det tredjestørste parti efter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce