Annonce
Horsens

Valgets stemmeslugere: De var mest populære i Horsens Kommune

Lars Løkke Rasmussen og Morten Løkkegaard var i strålende humør til valgfesten hos Venstre i Landstingssalen på Christiansborg søndag aften. Løkkegaard fik flest personlige stemmer af alle i Horsens Kommune. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Morten Løkkegaard, Jeppe Kofod, Margrete Auken, Peter Kofod og Søren Gade udgør top 5 i Horsens Kommune.

Horsens: Morten Løkkegaard fra Venstre blev lokal topscorer ved søndagens valg til Europa-Parlamentet.

Han hentede 3366 personlige stemmer i Horsens-kredsen, som geografisk er lig Horsens Kommune.

Løkkegaard får med garanti et af de fire Venstre-mandater i det nye parlament, der trækker i arbejdstøjet 1. juli.

Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet blev to'er i Horsens med 2979 stemmer og er også sikker mand i parlamentet.

Det samme er Margrete Auken (SF), der fik 2338 stemmer, Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, der høstede 2265 personlige stemmer, og Venstres stemmesluger Søren Gade, der landede på 2067 stemmer lokalt.

Top 10 i Horsens Kommune fuldendes af følgende:

6. Niels Fuglsang (S), 1623 stemmer.

7. Mette Bock (LA) - bosiddende i Stensballe - 1305 stemmer.

8. Pernille Weiss (K), 962 stemmer.

9. Morten Helveg Petersen (R), 898 stemmer.

10. Nikolaj Villumsen (EL), 738 stemmer.

Radikale Karen Melchior, der er opstillet til det stundende folketingsvalg i Horsens-kredsen, fik 578 stemmer og ligner et overraskende medlem af parlamentet, selv om optællingen endnu er i gang i en række kredse. Derfor er de samlede personlige stemmetal på landsplan ikke klar i skrivende stund.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce