Annonce
112

Valentinsdag gav to indbrud på samme vej: Tyvene brugte havestol til at komme ind

Det sker desværre en gang i mellem, at tyve tager nabohuset med, siger vagtchefen om fredagens indbrud i Hørning. Arkivfoto: Michael Bager

Hørning/Ry: Om det var på grund af valentinsdag skal ikke kunne siges, men to villaajere på Stentoften i Hørning kom fredag aften hjem til opbrudte vinduer og uventede besøg.

I begge tilfælde er indbrudene begået fredag aften - den ene i perioden mellem 16.30 og 21.15 og den anden mellem 17.30 og 21.00.

- I den ene villa er man kommet ind via et højtstående vindue, hvor man har fundet noget i nærheden - i dette tilfælde en havestol - så man kunne nå derop og komme ind i huset efter at have opbrudt vinduet, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Lars Grønlund.

I begge tilfælde er der ikke overblik over det stjålne, men ifølge vagtchefen er der tale om letomsættelige genstande som smykker, penge eller elektronik.

- Vi ser jo desværre en gang i mellem, at nogen ser sit snit til at tage nabohuset eller et andet hus på samme vej med, når de er i gang, lyder den afsluttende kommentar fra Lars Grønlund om de to indbrud.

Han kan også fortælle om et tredje indbrud i Skanderborg Kommune. Det skete på Klostervej i eller nær Ry mellem onsdag klokken 14 og fredag klokken 16.45. Her blev et kældervindue knust, og hele huset rodet igennem. Politiet har endnu endnu ikke overblik over, hvad der blev stjålet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

To anholdt ved McDonald's og Jem & Fix: Politiet havde fået tip om udlejningsbil

Annonce