Annonce
Horsens

Vagn vinker farvel: Rutineret radiokøbmand skifter kanal

Vagn Christensen skifter kanal i butikslivet og overlader nu tøjlerne til sine kolleger i Boligteknik. Manden bag Vagns Radio, der nu hedder Boligteknik, fejrer afskeden fredag i butikken i Hestedamsgade. Arkivfoto: Martin Ravn
Vagn Christensen takker af fra butikslivet efter mere end 50 år som radio- og tv-forhandler.

Horsens: En rutineret herre i horsensiansk butikshistorie trækker nu stikket fra branchen.

Radio- og tv-forhandler Vagn Christensen har efter mere end 50 års arbejde med butik - heraf de 39 år som selvstændig - valgt at skifte kanal og trække sig tilbage som "konsulent" og overlade det daglige butiksarbejde og ejerskabet af butikken til sine kolleger.

Bang & Olufsen Horsens/Vagns Radio er blevet til Boligteknik Aps og er rykket over på den anden side af Hestedamsgade. Officielt er Thomas Klein Andreassen ny indehaver af anpartsselskabet.

De nye tider - som ikke kun handler om radio og tv, men også streaming, netværk, multiroom og antenneanlæg - fejrer Vagn Christensen og co. fredag 15. november på den nærliggende Restaurant Oksen i Grønnegade, hvor alle er inviteret til at kigge forbi.

Evan Blender takker også af efter mere end 50 år i branchen, mens man kan hilse på Thomas Klein Andreassen, Hans Jørn Leth og Steffan Isaksen, der i fællesskab vil drive firmaet.

- I et marked under forandring mener vi, at det er rettidig omhu at transformere os selv i løbet af det her halvår, sagde Vagn Christensen tidligere på efteråret, og det er altså det, der sker nu.

Bang & Olufsen-forhandlingen og Vagns Radio-konceptet følger indtil videre med over i Boligteknik.

Afskedsreceptionen er fredag 15. november fra kl. 14 til 17.

Annonce
I 2002 flyttede Vagns Radio ind i Hestedamsgade, hvor det blev til 17 år, før butikken 1. november rykkede over på den anden side af gaden og nu kalder sig Boligteknik. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er alt for mange ludomaner

Kampen mod cigaret-reklamer har ikke været forgæves. Det har givet gode resultater i kampen mod den usunde tobak. Nu er tiden inde til endnu en kamp, nemlig reklamerne mod spil. Der er alt for mange ludomaner. Det er lige så ødelæggende som tobakken. Mange er lette at friste, og det vrimler med reklamer for alle slags spil. Jeg ser det ikke som noget problem, når Brian Laudrup står frem og fortæller om sine afgørende mål. Men når det ene almindelige menneske efter det andet sidder og fortæller omverdenen om de gevinster, de har vundet, er det et helt andet problem. Hvis de virkelig vandt så meget, som de fortæller om, ville spilselskabet være konkurs for længst, og det ville ikke have penge til at betale for tv-reklamerne. Når de alligevel laver den type reklamer, er det selvfølgelig, fordi der er svage sjæle, der kan blive fristet. Når man ser reklamer, tænker mange: "Tænk, hvis det var mig. Jeg vil også gerne en tur sydpå". Det er bare så sjældent, det lykkes. Jeg kan sagtens lade mig friste til at købe en lottokupon eller kaste mig over et skud på Oddset, men her oplever jeg virkeligheden. Det er bare så lidt, der kommer i gevinst, og som regel en del mindre, end jeg har spillet for. Oddset er et videnspil, så her er man selv ude om det, men det er sjældent, man rammer odds 116 med gevinst, som de taler om i reklamerne. Der kan være ganske muntre reklamer undervejs, men de har kun ét formål: At skaffe nye kunder i fælden. Jeg har ondt af de familier, der får deres økonomi ødelagt af ludomaner. Det er så fristende. Man skal huske på, at spilselskaberne tjener styrtende med penge, og taberne er os, der køber lotto-kuponerne. Danmark har en gruppe af ludomaner. Vi har ikke brug for engelske tilstande, hvor fodboldmillionærer har spillet hele deres formue op i en naiv tro på, at der var penge at hente i selskaberne. Sæt ind over for reklamerne. Vi har ikke brug for flere ludomaner.

Annonce