Annonce
Indland

Vaccine til store børn kan give lungesyge unge hverdagen igen

Vaccinen fra Pfizer/BioNTech var i december den første, der blev godkendt til brug hos voksne i EU. (Arkivfoto). Foto: Miguel Riopa/Ritzau Scanpix
Det er et stort problem, at lungesyge børn endnu ikke kan blive vaccineret mod covid-19, mener Lungeforening.

Det vil være et stort skridt i den rigtige retning for børn med lungesygdomme, hvis en coronavaccine bliver godkendt til store børn.

Sådan lyder det fra Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, efter at Pfizer/BioNTech har ansøgt om at få udvidet godkendelsen af sin coronavaccine i EU til også at gælde børn i alderen 12 til 15 år.

- Vi reagerer meget positivt på det, fordi det er et stort problem, at lungesyge børn - og i øvrigt også børn med andre kroniske sygdomme - ikke kan blive vaccineret, så de kan komme ud i samfundet igen, siger han.

Pfizer/BioNTech søgte om samme tilladelse i USA tidligere på måneden.

BioNTechs topchef, Ugur Sahin, har sagt, at vaccinen kan komme i brug blandt børn i juni.

Det er Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som behandler ansøgninger om godkendelser af vacciner i EU - og dermed også Danmark.

Torben Mogensen understreger, at en vaccine til store børn selvfølgelig skal være helt sikker for børnene. Han tilføjer, at de i Lungeforeningen vil være meget glade, hvis vaccinen får grønt lys i EMA.

For det vil have stor betydning for børn med kroniske sygdomme.

- Det vil betyde, at de børn, der har været isoleret - mange af dem siden marts sidste år - kan komme ud i samfundet igen.

- De vil kunne mødes med deres venner og klassekammerater. De vil kunne komme i Tivoli til sommer. Så det vil betyde rigtig, rigtig meget for de børn, siger han.

Han kan ikke sige, hvor mange lungesyge børn i Danmark der potentielt vil kunne nyde godt af en udvidet godkendelse af coronavaccinen.

Ifølge Torben Mogensen er en vaccine bedste løsning for at få store børn med kroniske sygdomme tilbage til en mere normal hverdag.

Det er ikke en løsning "bare at vente på", at situationen bliver mere som før pandemien, mener han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Så faldt dommen efter dødsvold i Lunden: To mænd kendt skyldige i vold med døden til følge

Hedensted For abonnenter

Byrådsmedlem nægter holdningsskifte efter stemmeflyt: - Jeg havde sagt ja til noget, jeg i bund og grund ikke var enig i

Seneste plus

Annonce