Annonce
Læserbrev

V-spids i ringvejsdebat: Tung transport vil forsvinde fra havnen

Læserbrev: I kampen for at retfærdigøre en kommunal investering på 240 millioner skattekroner i ringvejen langs Klokkedal til havnen, argumenterer borgmester Peter Sørensen for, at vejen vil være en fordel for erhvervshavnens konkurrenceevne. Men som tidligere i debatten, og desværre ikke overraskende, er det også politisk spin.

Spin, som først gjorde ringvejen fra afkørsel syd, en strækning på 14 km og 5 rundkørsler, til den mest oplagte for havnens lastbiler. Derefter var ringvejen pludselig en forudsætning for at løfte naturen i området, og nu udråber borgmesteren altså etableringen af ringvejen til en afgørende konkurrencefordel for erhvervshavnen.

Et udsagn som umiddelbart godt kan virke fornuftigt. Men som, hvis man kigger på havnens geografi, regnskaber og udvikling, ikke har hold i virkeligheden.

For det første er fjordens længde og dybde en udfordring i forhold til det fremtidige udbud af fragtskibe. Udviklingen går mod skibe med større tonnage og dermed større dybgang. Vanddybder som er tilstede i Aarhus og Fredericia og forklarer de nye store investeringer i deres havne.

For det andet genererer havnens nuværende aktiviteter et minimalt overskud. Indtægter, som ofte har været baseret på salg af jord og kun i meget begrænset omfang fra selve driften. Derudover tiltrækker havnen ikke nye virksomheder. Forhold som blev tydeliggjort i et læserbrev her i avisen for et par dage siden.

Sidst, men ikke mindst vil byudviklingen presse erhvervshavnen på sin eksistens. I takt med, at der kommer langt flere boliger på havnen, vil kravet for mindre støj og støv blive massiv, samt de miljøkrav som virksomhederne skal overholde. Det står klart nu og vil blive forstærket i byudviklingen på nordhavnen frem mod 2030, hvor den sydlige inderhavn bliver inddraget. En udvikling som går meget dårligt i spænd med de nuværende aktiviteter over kaj, som primært er mængdekrævende lavprisprodukter som sten og grus.

Derfor har erhvervshavnen i sin nuværende form ikke en fremtid, hvilket er åbenlyst, også for borgmesteren, som sikkert har fulgt udviklingen i Kolding. En by, som på mange måder minder om Horsens.

Konsekvensen vil sikkert blive, at en stor del af lastbilstransporten vil forsvinde fra havnen og dermed bortfalder også det argument for gennemførelsen af ringvejen fra Bjerrevej til havnen.

Annonce
Martin Ravn.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi er nødt til at have en Emma Gad for mobiler

I en rundspørge blandt eleverne på Tørring Gymnasium giver de unge på flere måder udtryk for, at de bruger mobilen for meget. Næsten halvdelen mener, at mobilen fylder for meget, når de er sammen med deres venner, og 29,3 procent synes, at forældrene bruger deres mobil for meget, når de er sammen. Det fremgår af en artikel i dagens avis. Problemet er, at mobilbrugen går ud over indlæring i timerne, evnen til at slappe af og det sociale samvær. Nu kan man selvfølgelig godt slå de unge oven i hovedet og sige, at de skal lægge den telefon væk, men problemet er, at voksne, som undersøgelsen også antyder, er lige så slemme. Mobilen er også for os et vedhæng, vi hele tiden forholder os til, interagerer med og er afhængige af. Det er netop sådan, smartphones er indrettet. De er designet, så vores hjerne bliver lokket til hele tiden at bruge dem. I 1991 udgav den tyske filminstruktør Wim Wenders filmen "Til verdens ende", som blandt andet indeholder en scene, hvor en af hovedpersonerne er blevet dybt afhængig af at se på en lille håndholdt videoskærm. Skærmen viser alle personens drømme, og hun er så opslugt af billederne, at den eneste måde at afvænne hende på er ved at nægte at genoplade skærmen. Den tyske instruktør har nærmest været profetisk i sin film, for er det ikke næsten der, vi er i dag? Vi er så afhængige af "drømmefabrikken", at vi kun forlader den, når den ikke har strøm. Vi er derfor nødt til at tale om, hvordan vi bruger mobiltelefonen, når vi er sammen. Lave en slags Emma Gad for mobilbrug, der giver et sæt spilleregler for det sociale samvær. Rundspørgen på gymnasiet tyder på, at de unge faktisk gerne vil have vejledning i mobilbrug. Således mener kun 7,3 pct., at forældrene slet ikke skal blande sig i deres mobilbrug, mens 24,6 procent oplever, at elevernes forældre blander sig i, hvor meget tid den unge bruger foran en skærm. Med andre ord vil langt hovedparten af eleverne gerne, at forældrene sætter grænser for deres mobilbrug - og måske også for forældrenes eget. Så det er bare at komme i gang.

Annonce