Annonce
Debat

V-folketingskandidat til SF: Det redder ikke klimaet at lukke dansk landbrug

Christoffer Aagaard Melson. Arkivfoto

Læserbrev: I et nyt udspil lægger SF op til at reducere landbrugsarealet og mindske husdyrproduktionen i Danmark. Baggrunden er, at SF mener, det vil hjælpe klimaet.

Jeg er enig i, at vi skal gå forrest på klimaområdet, men i en verden, hvor kødforbruget stiger kraftigt på grund af velstands- og befolkningsstigningen, giver det ganske enkelt ikke mening at skrue ned for verdens måske mest klima- og miljøvenlige landbrugsproduktion.

Det eneste SF's udspil vil opnå er, at produktionen vil flytte til lande, hvor man ser stort på både klima og miljø.

Hvis vi ikke beviser, at grøn omstilling og produktion kan gå hånd i hånd, risikerer vi i udlandet at blive et eksempel på, hvorfor de ikke skal omstille sig frem for at være et forbillede.

I en verden, hvor Danmarks andel af CO2-udledningen er forsvindende lille, vil dette være det værst tænkelige scenarie.

Vi bør i stedet for fokusere på at give vores landbrug nogle rammevilkår, der ikke er langt ringere end i vores nabolande, ved f.eks. at fjerne jordskatten.

Det vil give landbruget bedre muligheder for at investere i nye teknologier, der kan sikre en endnu mere klimavenlig produktion i Danmark.

Annonce

Vi bør i stedet for fokusere på at give vores landbrug nogle rammevilkår, der ikke er langt ringere end i vores nabolande, ved f.eks. at fjerne jordskatten. Det vil give landbruget bedre muligheder for at investere i nye teknologier, der kan sikre en endnu mere klimavenlig produktion i Danmark.

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Børnefest for kronisk syge børn

Leder For abonnenter

Vi har meget til fælles med tyskerne: Tunnelen bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske lande, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce