Annonce
Danmark

V-borgmestre til Løkke: Behold de folkevalgte i regionerne

Sundhedsvæsenet skal ikke styres af embedsmænd. Det er vigtigt, at vælgerne kan stille en folkevalgt ledelsen af sygehusene til ansvar. Arkivfoto.

Debatten om nedlæggelse af regionerne skaber splittelse i Venstres folketingsgruppe. I mandagens avis var folketingsmedlem Søren Gade ud og tale imod forslaget, og nu bakker seks Venstre-borgmestre op om kritikken.

Sundhedsreformen er længe undervejs, og den helt svære drøftelse internt i Venstre lyder, om regionerne skal nedlægges. Diskussion har skabt en splittelse i partiets folketingsgruppe, der ikke kan nå til enighed om, hvorvidt det er en god idé.

Men tanken om regionernes nedlæggelse møder nu kritik fra seks Venstre-borgmestre: Jesper Frost Rasmussen fra Esbjerg, Lars Krarup fra Herning, Henrik Frandsen fra Tønder, Kenneth Muhs fra Nyborg, Morten Andersen fra Nordfyn og Søren Steen Andersen fra Assens.

- Jeg er ikke imod, man kigger på strukturen, men tingene kan let ende med nogle regneark i København, siger Lars Krarup (V), der er borgmester i Herning.

Der har igennem længere tid været lagt op til en regulær lukning af de fem regionsråd med hver 41 politikere. Ifølge avisen Danmarks oplysninger opererer regeringen således med en model, hvor regionsrådene bliver nedlagt, og sundhedsvæsenet i stedet skal styres af ikke-folkevalgte. Tankerne om en nedlæggelse af regionerne støttes af de øvrige regeringspartier, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, samt støttepartiet, Dansk Folkeparti.

Men mandag var Venstres tidligere gruppeformand og nuværende folketingsmedlem Søren Gade ude med kritik om partiets og regeringens overvejelser.

- Der er sikkert nogle, der mener, at det kan gøres bedre med embedsmænd eller udpegede bestyrelser. Jeg har bare en anden holdning til folkestyret. Vælgerne skal kunne holde de politikere, der styrer sundhedsvæsenet, ansvarlige, sagde Søren Gade til avisen Danmark mandag.

Bekymringen for, at man muligvis vil fjerne den folkevalgte del, som man kan stille til ansvar for befolkningen, giver genklang.

- Man bliver nødt til at tænke i borgerperspektivet. Og så kommer det selvfølgelig an på, hvad der kommer i stedet for, og tingene kan meget nemt ende i en centralisering. Det betyder, at beslutningerne kommer længere væk, og det betyder også, at ekspertisen over tid flyttes længere væk. Hvis man vil have et Danmark i balance, så skal man også have et sundhedsvæsen i balance, siger Lars Krarup.

Det er jo ikke alle regioner, der fungerer lige godt. Kunne det ikke hjælpe, hvis man samlede det i stedet?

- Det, jeg advarer imod, er det, der tit sker i det her land: at man laver lovgivning på baggrund af dårlige eksempler. Det ville være klogere, hvis man lavede lovgivning på baggrund af gode eksempler. Så hvis det ikke fungerer i Region Hovedstaden, kunne det være, man skulle tage fat der i stedet for at ødelægge noget, der fungerer alle andre steder.

Annonce

Regionerne

Regionerne styres af hvert sit regionsråd, hvori der sidder 41 folkevalgte politikere. Regionsrådene er på valg hvert fjerde år sideløbende med kommunalbestyrelserne.

De skal varetage de opgaver, der kræver en større befolkningsgruppe, end selv større kommuner har.

Regionernes opgaver består blandt andet i at have ansvaret for sygehusvæsenet, herunder sygehuse og psykiatrien.

De står også for driften af en række institutioner for udsatte grupper med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet.

Udover det skal de også sikre regional udvikling ved blandt andet natur og miljø, erhverv, uddannelse, beskæftigelse og turisme samt deltagelse i regionale trafikselskaber.

Kilde: Finansministeriet

Regionerne er ikke fejlfrie

Søren Gade var ikke den eneste, der offentligt langer ud efter den mulige nedlæggelse af regionerne. Det samme gør Martin Geertsen, regionrådsmedlem i Region Hovedstaden og folketingsmedlem, og Carl Holst, folketingsmedlem og tidligere formand for Region Syddanmark. Også Carsten Kissmeyer, der er næstformand i Region Midtjylland og folketingsmedlem, har meldt sig ind i koret af kritikere, der advarer mod, at man lukker regionerne og erstatter det med et ikke-folkevalgt styre.

Ingen af de seks borgmestre afviser, at der kan være andre måder at strukturere regionerne på, og at regionerne ikke er fejlfrie. Men de understreger alle sammen, at det er afgørende at have folkevalgte politikere i regionsrådene, der kan stå til ansvar overfor vælgerne, i forhold til hvad der foregår i sundhedsvæsenet.

- Jeg afviser ikke, at man kan se på andre måder at organisere det på, i forhold til hvordan det er i dag. Jeg kan se nogle udfordringer, men det kan ikke bare sendes ud i kommunerne, og om staten er det rigtige organ til at løse det i stedet for, ved jeg ikke. Jeg har måske til gode at se, at staten kan lave gode, lokale løsninger rundt i hele landet. Der mener jeg, vi har andre erfaringer, der viser, det er sundt, vi har lokalt valgte politikere, der er med til at tage de beslutninger, siger Jesper Frost Rasmussen, , der er borgmester i den største Venstreledede kommune, Esbjerg.

Fra amter til regioner

Det var statsminister, Lars Løkke Rasmussen, der selv lancerede kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007. Her blev 271 kommuner lagt sammen til de nuværende 98, mens de 13 amtskommuner blev erstattet med fem regioner. Men nu kan han stå i spidsen for den regering, der afskaffer dem igen.

Det håber Jesper Frost Rasmussen ikke bliver en realitet.

- Set fra min stol så har vi et velfungerende sundhedsvæsen og et velfungerende Region Syddanmark, og jeg kan godt være bekymret for, hvad man vil sætte i stedet. Vi har noget, der fungerer godt, og jeg har ikke et klart billede af, at det, man vil erstatte det med, vil være bedre, siger han og fortsætter:

- Jeg er lidt bekymret for, man tænker regionsrådet ud af ligningen, så man ikke har det folkelige organ, der er valgt.

Hvorfor er det så vigtigt med folkevalgte, når det handler om at administrere et sundhedssystem?

- Jeg synes, vi har god tradition for i Danmark, at der, hvor vi har offentlige midler og service, er der også nogle, der er valgt af borgerne til at administrere dem, siger Jesper Frost Rasmussen.

Men hvis man kigger tilbage i tiden, så der var også en del modstand mod nedlægningen af amterne. Handler det her om, man ikke vil nytænke?

- Nu var jeg lidt ung i politik, men der var også nogle bekymringer, men dengang var vi i en situation, hvor sundhedsvæsenet virkelig trængte til et løft, men om der i samme grad er det behov i dag, er ikke mit billede, og samtidig har jeg også til gode at se, om løsningen er bedre end den, vi har i dag, siger Jesper Frost Rasmussen.

Demokratisk kontrol

Også Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), støtter ønsket om, at der er et demokratisk valgt led, der har snor i det danske sundhedsvæsen, selvom han erkender, han ikke kender ikke til det mulige nye sygehusfælleskab.

- Vi har et godt samarbejde med Region Syddanmark, og jeg tror, man skal passe på med at fjerne det folkevalgte led, siger den fynske borgmester og fortsætter:

- Jeg tror også, det er vigtigt, der er en demokratisk kontrol med de beslutninger, der træffes i sundhedsvæsenet, fordi det er så stor en del af den hverdag, vi har som borgere i det her land. Ligesom det også er med det kommunale selvstyre. Der har vi en række opgaver, vi skal varetage, hvor jeg er af den opfattelse, at det ikke ville give mening at lave professionelle bestyrelser.

Ønsket fra Kenneth Muhs er, at man i højere grad udvikler i stedet for at nytænke, samtidig med at man ikke fjerner den demokratiske del af processen.

- Sundhedsområdet fylder så meget for os i det her land, og derfor har vi, synes jeg, en rigtig god ballast i, at man også har en demokratisk kontrol ved det. Og for mig er det en særskilt pointe, at det skal man have. Hvis man ikke får noget, der er bedre, så giver det ikke nogen mening, siger Nyborgs borgmester og tilføjer, at samarbejdet mellem hans kommune og Region Syddanmark fungerer rigtig godt, og der ikke er nogen grund til at ændre i det.

Fælles for de seks Venstre-borgmestre er også, at de ikke mener, man skal lave om i hele landet, fordi der er steder, hvor det muligvis fungerer mindre godt.

- Der er ingen grund til at give medicin til fem regioner, hvis det kun er den ene, der behøver det, siger Lars Krarup.

Avisen Danmark har forsøgt at få et interview med regeringens sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), men det har ikke været muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikstyveri i Lidl udviklede sig til røveri

Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce