Annonce
Østjylland

Væltede træer og en trampolin på kørebanen: Her ruskede stormen i Østjylland

Østjyllands Politi fik søndag 15 anmeldelser som følge af stormen. Foto: Axel Schütt
Østjyllands Politi fik i alt 15 stormrelaterede anmeldelser i løbet af søndagen.

Vind, vand og vejr var årsag til, at superligakampen på Ceres Park mellem AGF og Randers FC måtte aflyses, idet banen var alt for sumpet til fodbold.

Andre steder i Østjylland gav især vinden problemer. Søndagens stormvejr gav sammenlagt 15 henvendelser til Østjyllands Politi – primært om væltede træer og løse genstande:

  • Klokken 07.42: anmeldelse om træ, der var væltet på Borumvej ved Sabro og spærrede begge vognbaner.
  • Klokken 09.00: anmeldelse om, at et træ var væltet på Hovedvej 180 ved Vindingvej, Fårup og spærrede den ene vognbane.
  • Klokken 09.10: anmeldelse om, at der faldt nogle store træplader af et opstillet stillads på Skolegade i Aarhus C.
  • Klokken 09.21: anmeldelse om, at et træ var væltet ud over kørebanen på Tjærbyvangsvej i Randers NØ.
  • Klokken 09.30: anmeldelse fra en borger på Bøgevej Hinnerup, der var bekymret for, at nogle af hans træer ville vælte ud på Århusvej.
  • Klokken 09.31: anmeldelse om, at 2-3 meter lange træbjælker var væltet ned fra et stillads på Marselisborg Allé i Aarhus C.
  • Klokken 09.40: anmeldelse om, at et træ var væltet i skoven på Slotsvej i Karlby, Hornslet og spærrede for al forbikørsel.
  • Klokken 10.03: anmeldelse om, at et stillads i krydset M.P. Bruuns Gade/Jægergårdsgade stod noget usikkert med risiko for at vælte.
  • Klokken 10.10: anmeldelse om, at et træ var væltet på Vasevej i Randers NV og spærrede vejen.
  • Klokken 10.13: anmeldelse om, at noget tagpap på Frederiksbjerg Skolen på Ingerslevs Boulevard havde løsnet sig.
  • Klokken 10.53: anmeldelse om, at en tynd metalplade fra noget byggeaffald fløj rundt på parkeringspladsen ved Arena Randers på Fyensgade i Randers C.
  • Klokken 12.10: anmeldelse om, at nogle plader var ved at rive sig løs på et forladt hus på Smoven i Lisbjerg Aarhus N.
  • Klokken 13.31: anmeldelse om, at en trampolin er blæst ud på kørebanen på Tøjhushavevej i Randers C.

Derudover to anmeldelser om uvirksomme lyskryds i henholdsvis Brabrand og Egå.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: Politiet opfordrer til at sprede påskehandlen ud over flere dage

Annonce