Annonce
Erhverv

Væk med ukrudt: Opfinder håber på grøn genstart

Jan Hugo Schmidt og bestyrelsen i Fremtidens Miljø på, at en grøn genstart af samfundet også kan få økonomisk betydning for virksomheden i Gedved. Foto: Jens Amtoft
Jan Hugo Schmidt håber, at hans ukrudtsmaskine kan få glæde af en landets økonomiske genopretning.
Annonce

Gedved: En grøn genstart af den danske økonomi efter coronanedlukningen er noget, der i høj grad optager Jan Hugo Schmidt fra Gedved.

De senere år har han og firmaet Fremtidens Miljø A/S arbejdet på at udvikle en maskine, Weed Fighter, der kan bekæmpe ukrudt med mikrobølger.

Ukrudt på fortovene i Gedved og i Aarhus har flere gange måttet lade livet, når Jan Hugo Schmidt har kørt rundt med sine prototyper.

Nu håber han, at regeringen vil sætte skub i den grønne omstilling, og at også Weed Fighter kan få glæde af de initiativer, han håber, bliver sat i værk.

- Det er en god timing med en grøn genstart. Vi satser på, at det kan få endnu flere til at investere i Fremtidens Miljø A/S, lyder det håbefuldt fra Jan Hugo Schmidt, der er idémand og medstifter af firmaet.

Det er en god timing med en grøn genstart. Vi satser på, at det kan få endnu flere til at investere i Fremtidens Miljø A/S

Jan Hugo Schmidt, Fremtidens Miljø A/S

Annonce

Håber på penge

Arbejdet med at udvikle en miljøvenlig ukrudtsmaskine har stået på i flere år, og sidste forår kom der for alvor skred i den økonomiske side af sagen, da Aarhus Kommunes velfærds- og teknologiudviklingsfond bevilgede en million kroner til projektet. Også Innovationsfonden har ydet støtte.

Dertil kommer penge fra de omkring 500 aktionærer, der gennem aktiecrowdfunding har rejst over 1,3 millioner kroner til udvikling af pesticidfri ukrudtsbekæmpelse.

Men udvikling af maskinerne koster penge, og derfor satser Jan Hugo Schmidt og bestyrelsen i Fremtidens Miljø på, at en grøn genstart af samfundet også kan få økonomisk betydning for virksomheden i Gedved.

- Grøn teknologi gør pesticidfri ukrudtsbekæmpelse endnu mere effektiv og udleder mindre CO2. Mange kommuner har allerede vedtaget at udfase pesticider, og desuden har vi en forventning om, at Roundup bliver helt forbudt, når den nuværende EU-godkendelse udløber med udgangen af 2022, hvilket øger behovet for vores løsning, siger Jan Hugo Schmidt.

Han er godt i gang med udvikling af de maskiner, der skal arbejde med de nye metoder.

- Men skal maskinerne færdigudvikles, er der endnu et stykke vej, og derfor arbejder vi i Fremtidens Miljø med at rejse både offentlig og privat investering, som tilsammen skal føre projektet i mål, understreger Jan Hugo Schmidt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Se billederne: Nu skal Horsens Fjords havmiljø forbedres - frivillige sætter titusindvis af ålegræsplanter i fjordbunden

Debat

Forbrugerne stemmer med gaflen

Annonce