Annonce
Erhverv

Våbenhandler har solgt masser af peberspray - men glæder sig over, at det er slut

Ejer af Østjysk Våbenhandel Jens Pedersen (billedet) og butikschef Klaus Lundfold er enige om, at lovliggørelsen af peberspray var en dårlig ide. Arkivfoto: Michael Sveningsen
På to år har Østjysk Våbenhandel solgt mange hundrede dåser peberspray til private. Nu er det igen blevet forbudt at forsvare sig med sprayen, og det er en god beslutning, mener butikschef Klaus Lundfold.

Hedensted: Da det for to år siden blev lovligt for voksne borgere i Danmark at bekæmpe tyve, røvere og andre overfaldsmænd med peberspray inden for hjemmets fire vægge, måtte Østjysk Våbenhandel i Hedensted hente tre partier hjem alene den første måned.

Dåserne var populære som en ekstra sikkerhed i hjemmet, men nu må kunderne fra dengang skille sig af med dem igen. Siden 1. februar er det nemlig blevet ulovligt at opbevare peberspray i hjemmet, og hvis man allerede har en dåse, skal den indleveres til politiet.


Annonce

Vi har hele tiden syntes, at lovliggørelsen var et skråplan. Derfor er vi heller ikke kede af, at vi ikke må sælge dåserne længere.

Klaus Lundfold


Selvom det som udgangspunkt er en god forretning at have ekstra varer på hylderne, er butikschef i Østjysk Våbenhandel Klaus Lundfold glad for, at butikken ikke længere kan sælge peberspray.

- Vi har aldrig ment, det var en god idé at lovliggøre peberspray, men vi syntes, vi havde et ansvar for at tilbyde det til kunderne, da det var lovligt. Det var trods alt et fåtal af butikker, der havde tilladelse til at sælge det, siger Klaus Lundfold med henvisning til, at kun butikker med tilladelse til at sælge våben måtte handle med peberspray.

Frygtede at tiltrække forkert klientel

Når Østjysk Våbenhandel ikke brød sig om lovliggørelsen af peberspray, var det blandt andet på grund af frygt for, at det kradse sprayvåben kunne blive misbrugt, men også fordi de ikke ønskede et forkert klientel i butikken.

- Vi er en butik for jægere og friluftsfolk, og vi havde ikke lyst til at tiltrække nogen, der ville misbruge peberspray som våben. Det er nu heller ikke sket. Vi har solgt en del dåser, men det har været til helt almindelige mennesker - mænd og kvinder i alle aldre, siger Klaus Lundfold.

Det er ikke længere muligt at købe peberspray i danske butikker. En dåse som denne kostede 69 kr. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Det var især i løbet af det første år efter lovliggørelsen, der var efterspørgsel på varen, og tre fjerdedele af de dåser peberspray, butikken har solgt, blev solgt i 2019.

- Der kom en lille opblomstring af salget igen i oktober 2020, da politikerne begyndte at diskutere, om det skulle være forbudt. Om det var derfor, eller bare fordi vi har højsæson i efteråret, og der kommer mange kunder gennem butikken, ved jeg ikke, siger Klaus Lundfold.

Østjysk Våbenhandel har på intet tidspunkt reklameret for salget af peberspray og har ikke solgt dem online. Man har heller ikke bare kunnet tage peberspray ned fra en hylde i butikken, men skullet spørge efter det.

Alligevel er der solgt op mod 1500 dåser i løbet af de to år. Dåser, som altså nu skal afleveres til politiet.

Annonce
Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Danmark

Tirsdagens coronatal: Tre døde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Net over havnebad endte som fuglefælde

Odder For abonnenter

Efter 71 år uden hovedbygning: Godsejer vil genopføre Rathlousdal ved Odder

Sport

Hvad er der dog galt med Esbjerg?

Sport

Drachmann ikke med til Amager

Sport

Thor Lange: AC Horsens er favorit på Amager

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Erhverv

Flere forretninger har fortsat svært ved at skaffe varer på grund af corona: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Hedensted

Se video: Kænguru løs i Løsning - efterlyser ejer

Indland

Optag på uddannelser: Så mange får deres førsteprioritet

Sport

Johanne Svendsen kom hjem til Vejle og slog professionel ukrainer

Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Odder

Tre personer kæntret i jolle ved Samsø - Både Molslinjen og Samsøfærgen er sejlet til undsætning

Annonce