Annonce
Sport

Uvished om Mørkøv: DCU holder møde med UCI lørdag

Vincent Jannink/Ritzau Scanpix
Lørdag skal UCI og DCU mødes i Berlin. På mødet forventer DCU afklaring på Michael Mørkøvs status ved VM.

Danmarks Cykle Union (DCU) skal mødes med Den Internationale Cykelunion (UCI) for at få afklaring på, om Michael Mørkøv kan deltage ved VM i banecykling.

Annonce

Det oplyser DCU's presseansvarlige.

Mødet finder sted lørdag morgen klokken 7, og derefter holder DCU et pressemøde om den danske cykelrytters situation.

Mørkøv har fredag været isoleret på sit hotelværelse i Berlin, hvor VM afholdes, fordi han tidligere på ugen deltog i etapeløbet UAE Tour, der torsdag blev aflyst før tid på grund af frygt for coronavirus.

Formand i Danmarks Cykle Union (DCU) Henrik Jess Jensen sagde ellers tidligere til Politiken, at Mørkøv havde fået grønt lys til at køre.

- Xavier Bigard (UCI's lægelige chef, red.) og hans stab har løbende haft forbindelse til Abu Dhabi, hvor deltagerne fra UAE Tour har været i karantæne på deres hotel siden torsdag aften, og det er de oplysninger, Bigard er kommet i besiddelse af, som godtgør, at der ikke længere er nogen hindring for, at Michael kan stille op, sagde han til avisen.

Det kunne DCU's direktør, Martin Elleberg Pedersen, dog ikke bekræfte over for Ritzau, og han afventede stadig den officielle bekræftelse fra UCI omkring Mørkøv.

- Vi har hørt rygter om, at der tilsyneladende ikke er coronavirus i forbindelse med cykelløbet på Den Arabiske Halvø, som blev aflyst. Hvis det er sandt, er Michael heller ikke smittebærer.

- Men det er stadig kun rygter, og vi går og venter på den officielle tilbagemelding fra UCI.

- Lige nu sidder Michael stadig i karantæne på sit værelse, og vi venter på at få besked på, om han kan komme ud, siger Martin Elleberg Pedersen tidligt fredag aften til Ritzau.

Mørkøv selv havde heller ikke hørt noget om, at han fik mulighed for at deltage.

I en pressemeddelelse senere fredag aften skrev UCI, at unionen stadig var i gang med at samle oplysninger fra løbet i De Forenede Arabiske Emirater.

Der er alle ryttere, holdansatte og løbsansvarlige blevet testet for coronavirus.

- Vi venter stadig svar på de prøver, der er taget i Abu Dhabi for at følge op på de præventive foranstaltninger, vi har taget i dag i forbindelse med VM i Berlin, skriver UCI.

Mørkøv skal efter planen køre søndagens parløb med makkeren Lasse Norman Hansen. De to danskere vandt EM-guld sammen i oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Topøkonom advarer mod at åbne økonomien for tidligt

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce