Annonce
Udland

USA vil tillade ubegrænset tilbageholdelse af migrantbørn

Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
USA vil skrotte en aftale fra 1997, der betyder, at migrantbørn ikke kan tilbageholdes i mere end 20 dage.

USA's præsident Donald Trumps administration ønsker fremover at kunne tilbageholde migrantbørn på ubestemt tid, mens der tages stilling til, om de skal tillades indrejse til USA.

Det oplyser det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security, onsdag.

Ministeriet vil således skrotte en aftale fra 1997. Den har siden betydet, at migrantbørn ikke kan tilbageholdes i mere end 20 dage.

Trump-administrationen beskylder den såkaldte Flores-aftale fra 1997 for at være med til at øge immigrationen til USA - særligt fra Centralamerika.

Den mener, at migranter tager deres børn med sig for at kunne blive lukket ind i USA, mens der tages stilling til deres sager.

Tiltaget er det seneste af flere fra Trump-administrationen, der har lagt en hård kurs over for udokumenterede migranter.

Tiltaget ventes at møde retlig modstand, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det fremlægges officielt fredag og træder efter planen i kraft 60 dage senere.

Den fungerende minister for indenlandsk sikkerhed, Kevin McAleenan, håber, at tiltaget vil afskrække nogle familier fra at rejse mod USA.

- Ingen børn bør blive brugt som brikker, siger han.

- Eller som en mand i Guatemala sagde til mig: som et pas til USA, lyder det.

Udmeldingen møder kritik fra menneskerettighedsorganisationen American Civil Liberties Union (ACLU).

- Regeringen bør ikke sende børn i fængsel. Og den bør helt sikkert ikke gå efter at sætte børn i fængsel i længere tid, siger Madhuri Grewal fra ACLU.

Tidligere denne uge lød det i en rapport at flere af de centre, hvor unge migranter opholder sig, er overfyldte og i dårlig stand.

Blandt andet var der i Texas den 1. juni 676 børn på et center, hvis kapacitet officielt lød på 105 børn. Det skriver nyhedsbureauet AP.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce