Annonce
Udland

USA vil sætte stopper for smage i e-cigaretter

Eva Hambach/Ritzau Scanpix
Efter flere dødsfald i USA relateret til e-cigaretter vil præsident Donald Trump forbyde smag i e-cigaretter.

Det kan meget snart være slut med e-cigaretter med smage som æble, chokolade eller mint i USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, varsler onsdag, at hans regering vil forbyde alle andre smage i e-cigaretter end smagen af tobak.

Det skriver flere nyhedsbureauet AP.

Donald Trump begrunder forslaget med, at han er bekymret over, at flere unge damper på de elektroniske cigaretter.

I sidste uge opfordrede USA's center for sygdomskontrol og forebyggelse (CDC) borgere til at stoppe med at benytte e-cigaretter. Det skete efter fem dødsfald blandt brugere.

Myndigheden overvåger samtidig 450 tilfælde af brugere af e-cigaretter, der har været indlagt med alvorlige vejrtrækningsproblemer.

I 2009 blev det i USA forbudt med andre smage end mentol i almindelige cigaretter. Den lov er e-cigaretter ikke omfattet af.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, skal nu udvikle nogle retningslinjer, som vil fjerne alle e-cigaretter med smag - undtaget tobak - fra markedet.

Det vil dog tage adskillige uger, før forslaget om e-cigaretter kan være klar. Det vil skulle gennem offentlige høringer, før det kan træde i kraft.

I Danmark skærpede Sundhedsstyrelsen tirsdag sit syn på e-cigaretter. Det skyldes, at man ikke kender langtidseffekterne af at dampe dem.

Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen ikke e-cigaretter. Men tonen er ændret, så børn, unge, gravide og ammende direkte frarådes at dampe på e-cigaretter.

Samtidig anbefales de, der i forvejen ryger e-cigaretter alene eller i kombination med cigaretter, at blive røgfri.

/ritzau/AP

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce