Annonce
Udland

USA's særlige udsending håber på snarlig fred med Taliban

Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Efter næsten 18 år i Afghanistan håber USA snart på at kunne afslutte krigen med en fredsaftale med Taliban.

USA's særlige udsending til Afghanistan, Zalmay Khalilzad, udtrykker optimisme omkring en mulig fredsaftale med Taliban-bevægelsen allerede i år.

Det skriver den erfarne diplomat i et opslag på Twitter kort før sin afgang til den niende runde af forhandlinger, der foregår i det mellemøstlige emirat Qatars hovedstad, Doha.

- Vi er tilbage på sporet. Første stop er Doha, hvor vi vil prøve at afslutte de tilbageværende punkter. Vi er klar. Lad os se, om Taliban også er det, skriver Khalilzad tirsdag aften lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den særlige udsending skal, såfremt en aftale falder på plads mellem USA og Taliban, dernæst facilitere forhandlinger mellem den afghanske regering og den militante bevægelse.

Tidligere tirsdag bekræftede USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, at en aftale i Doha er mulig, hvis volden og angreb mod civile i Afghanistan kan blive reduceret markant.

- Vores samtaler med dem (Taliban, red.) går godt, sagde udenrigsministeren i et interview med tv-stationen CNBC.

Krigen i Afghanistan begyndte efter angrebene 11. september 2001. USA indsatte tropper i et forsøg på at bekæmpe Taliban-bevægelsen og al-Qaeda, der stod bag.

I øjeblikket har USA 13.000 soldater udstationeret i landet.

USA's præsident Donald Trumps administration har et erklæret mål om at reducere den militære tilstedeværelse frem mod præsidentvalget i november 2020.

Donald Trump selv kommenterede tirsdag aften de forestående forhandlinger i Doha.

- Vi har været der i 18 år, det er latterligt, lød det fra Trump til de fremmødte journalister.

- Vi forhandler med regeringen (i Afghanistan, red.) og med Taliban. Det er gode samtaler, vi har i gang, og vi må se, hvad der sker, tilføjede han.

Præsidenten afviser dog, at USA vil forsvinde fuldstændigt fra Afghanistan, selv hvis det skulle lykkes at indgå en aftale.

- Vi skal have en tilstedeværelse. Taliban respekterer ikke den afghanske regering. Det er et farligt sted, og vi bliver nødt til at holde øje med det, sagde Trump.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce