Annonce
Udland

USA nægter at hjemkalde diplomater fra Venezuela trods ordre

Nicolas Maduro taler fra præsidentpaladset til sine tilhængere, mens oppositionen forsøger at afsætte ham.

Venezuela har uden held forsøgt at bryde alle diplomatiske forbindelser med USA efter forsøg på kup.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, erklærede sent onsdag aften dansk tid, at alle amerikanske diplomater har 72 timer til at forlade landet.

Det sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters til tilhængere foran præsidentpaladset i hovedstaden, Caracas.

Afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser sker, efter at oppositionslederen, Juan Guaidó, et andet sted i hovedstaden samme aften erklærede Maduro afsat og udråbte sig selv til midlertidig præsident.

USA erklærede omgående sin støtte til Guaidó.

- I dag anerkender jeg officielt præsidenten for Venezuelas nationalforsamling, Juan Guaidó, som midlertidig præsident for Venezuela, lyder det fra USA's præsident, Donald Trump, i en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus.

- Folket i Venezuela har modigt stillet sig op imod Maduro og hans regime og krævet frihed og retssikkerhed, tilføjer præsidenten.

Udmeldingen fik Maduro til at trække en streg i sandet og beordre de amerikanske diplomater smidt ud af landet.

Natten til torsdag dansk tid meddeler den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, at USA ikke har tænkt sig at følge Maduros ordre og trække landets diplomater hjem.

USA følger nemlig kun anvisninger fra Juan Guaidó og ikke Nicolas Maduro, lyder begrundelsen fra Mike Pompeo.

USA er ikke ene om at udtrykke støtte til Juan Guaidó.

Samme opbakning kommer fra EU samt en række lande inklusive Canada, Brasilien og Argentina. EU udtaler, at det venezuelanske folks stemme ikke kan ignoreres.

Modsat har Maduro stadig støtte fra Mexico, Cuba og Bolivia.

Nicolas Maduro anklager oppositionen i landet for at forsøge at begå et kup.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er uropoliti gået til angreb på demonstranter, der har blokeret en vej i en forstad til Caracas.

Der er i den forbindelse blevet brugt tåregas og gummikugler, skriver AFP på baggrund af beretninger fra bureauets journalister på stedet.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Fodbold

HFS mistede førstepladsen

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce