Annonce
Udland

Kina truer USA med sanktioner i strid om Taiwan

Anna Moneymaker/Ritzau Scanpix
Selv om Kina har truet med sanktioner mod USA for våbensalg til Taiwan, har USA godkendt salg af 66 F-16-fly.

Kina truer USA med sanktioner, efter at det har solgt kampfly til Taiwan.

En talsmand for det kinesiske udenrigsministerium siger, at "Kina vil tage alle nødvendige forholdsregler for at beskytte vores interesser - deriblandt også indførelse af sanktioner mod amerikanske virksomheder, der har deltaget i dette våbensalg til Taiwan".

- Salget er en alvorlig indblanding i vore interne anliggender, og det undergraver vores suverænitet og vore sikkerhedsinteresser, siger talsmanden videre.

USA godkendte tirsdag et salg af 66 F-16-kampfly til Taiwan til en værdi af otte milliarder dollar ifølge den amerikanske producent Lockheed Martin, der står bag flyene.

Beløbet svarer til godt 53 milliarder kroner.

Udenrigsministeriet oplyser videre, at salget vil tjene USA's nationale, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser, ligesom at det vil hjælpe Taiwan med at opretholde et troværdigt forsvar.

- Disse kampfly er nødvendige for at forbedre Taiwans evne til at forsvare sit suveræne luftrum, som er under stigende pres fra Folkerepublikken Kina, siger den republikanske senator Jim Risch, der er formand for Senatets udvalg for udenlandske relationer.

Så sent som i juli oplyste det kinesiske udenrigsministerium, at den kinesiske regering og kinesiske virksomheder vil bryde alle handelsforbindelser med amerikanske virksomheder, der sælger våben til Taiwan.

Kina mener, at våbensalget vil bryde internationale regler og skade Kinas suverænitet.

Kina betragter Taiwan som en kinesisk provins, men Taiwan har de facto været uafhængig, siden den nationalistiske hær måtte flygte fra kommunisterne. De fordrevne slog sig ned i Taiwan i 1949.

Et stigende antal lande har som følge af det kinesiske pres afskåret de diplomatiske forbindelser med Taiwan til fordel for Kina.

USA har heller ingen diplomatiske forbindelser med Taiwan, men er den største eksportør af våben til landet og Taiwans mest magtfulde internationale støtte.

Kina har flere gange beskrevet Taiwan, som det mest betændte anliggende i forholdet mellem USA og Kina.

Forholdet mellem de to økonomiske stormagter er samtidig anspændt på grund af den igangværende handelsstrid mellem dem.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce