Annonce
Udland

USA advarer Grækenland mod at assistere iransk tankskib

Jon Nazca/Reuters
Det vil få konsekvenser, hvis Grækenland assisterer tankskib, der har været opbragt i Gibraltar, advarer USA.

USA har over for den græske regering udtrykt sin "stærke holdning" til det iranske tankskib, der mandag har sat kurs mod Kalamata i Grækenland.

Det oplyser en anonym embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium.

Det iranske tankskib forlod havnen i Gibraltar søndag, hvor det har været tilbageholdt siden 4. juli.

Olietankeren blev opbragt, på grund af mistanke om at skibet var på vej med råolie til Syrien i strid med EU's sanktioner. Iran har afvist, at det er tilfældet og krævet skibet frigivet.

Gibraltar frigav skibet i sidste uge på trods af stærke advarsler fra USA.

De amerikanske myndigheder har sat skibet i forbindelse med Irans Revolutionsgarde, som i USA er opfattet som en terrororganisation.

Derfor har USA krævet skibet tilbageholdt og lasten, der består af mere end to millioner tønder råolie, beslaglagt.

Enhver indsats for at assistere skibet vil blive anset som en indsats for at levere materiel støtte til en organisation, som USA anser som en terrororganisation. Og det vil kunne få konsekvenser, siger den anonyme embedsmand.

Søndag blev det iranske flag på olietankeren hejst, ligesom skibet fik et nyt navn malet på skroget. Således ændrede fartøjet navn fra "Grace 1" til "Adrian Darya-1".

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, kalder det for "beklageligt", at tankskibet fik lov til at forlade Gibraltar.

- Det er beklageligt, at det er sket, siger han i et interview med Fox News natten til tirsdag dansk tid.

Det vil betyde, at Irans Revolutionsgarde vil få "flere penge, mere velstand, flere ressourcer til at fortsætte deres terrorkampagne", siger Pompeo.

Spændingerne mellem USA og Iran er taget til, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, sidste år trak USA ud af atomaftalen med Iran.

USA besluttede i den forbindelse at genindføre en række sanktioner mod Iran, som i høj grad har påvirket landets olieeksport.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce