Annonce
112

Usædvanligt tyveri: Fem maskiner stjålet fra optiker

Fem optikermaskiner var udbyttet, da tyve tirsdag kl. 23.25 brød ind hos Hallmann Optik på Søndergårdsalle. Arkivfoto: Michael Bager
Usædvanligt tyveri hos Hallmann Optik på Søndergårdsalle natten til onsdag.
Annonce

Horsens: Optikerbutikken Hallmann på Søndergårdsalle i Torsted er blevet fem optikermaskiner fattigere, efter at tyve tirsdag kl. 23.25 brød ind i butikken.

Tyvene skaffede sig adgang ved at kyle en sten gennem en rude. Det udløste både en alarm og en røgkanon.

Alligevel lykkedes det tyvene at rende med fem optikermaskiner, inden politiet var fremme cirka 10 minutter efter alarmen, oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi.

Ofte, når der er indbrud i brillebutikker, er det stel, tyvene går efter.

Optikermaskiner er et mere specielt kostervalg:

- Vi gør os tanker om, hvem der bruger sådan noget udstyr, og hvem det kan afsættes til, lyder det fra Stig Simonsen.

Annonce

Må starte forfra

Indbruddet betyder, at arbejdsdagen bliver noget mere omstændelig for personalet, fortæller butikschef Jutta Rhode fra Hallmann Optik.

Maskinerne bruges til at lave forundersøgelser og måle briller ud med, og det besværliggør arbejdet, at de nu er væk.

- Vi aflyser ikke kunderne, men en synsprøve kommer til at tage længere tid. Vi skal starte forfra med samtlige kunder, og så skal vi have undersøgt, om der er andre ting, der har taget skade, siger Jutta Rhode.

Det er hendes vurdering, at det er professionelle folk, der står bag indbruddet.

- Det er ikke almindelige ting, vi arbejder med, så vi tror, at det er organiseret eller i hvert fald tyve, der kender til udstyret, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

God vilje, men ingen garanti for flere penge til indkøb i AC Horsens

Odder

Hærværk: Flere sidespejle er ødelagt

Horsens

Tyve afsløret af overvågningskamera, mens de planlagde indbrud

Annonce