Annonce
Østjylland

Usædvanlig udveksling: Fotografi og ord leger med hinanden

Iben West og Else Ploug Isaksen på tur efter motiver til udstillingen. Pr-foto
Udstilling kommer endelig til Aarhus efter at være vist i Island og USA.
Annonce

AARHUS: Efter at udstillingen "Augnhljóð / Øjenlyd" i 2018 har været vist i The Photo Gallery - Islands Nationalmuseum i Reykjavik - og senere under navnet, Eyesound i The Nordic Museum, Seattle, USA, 2018-19, bliver den endelig vist i Danmark.

"Augnhljóð / Øjenlyd" er en kunstnerisk legende udveksling mellem samtidsfotografi og litteratur. Tekster af fire islandske skønlitterære forfattere sættes sammen med fotos med motiver fra den islandske dagligdag og landskaber, fotograferet af billedkunstnerne Iben West og Else Ploug Isaksen.

Forfatterne, som var inviteret til projektet, modtog til at begynde med to fotografier, sammensat af ét fra hver af kunstnerne. Forfatterne returnerede med kortere tekststykker, og kunstnerne svarede med nye sæt billeder og så videre.

En stor del af udvekslingen foregik under Iben West og Else Ploug Isaksens residency-ophold i GIL Residency i Akureyri, august 2017. Under opholdet fotograferede, bearbejdede og kombinerede de fotografier og forholdt sig løbende til de tekster, de modtog fra forfatterne.

I udstillingen vises et mindre uddrag af den oprindelige udstilling, hvor fotografierne kombineres to og to.

- Billederne skal ikke ses som illustrationer til ordene og teksterne ikke som forklaringer til fotografierne. Derimod er udvekslingen en tankestrøm, et poetisk flow, et samtalerum, som har sin egen logik og åbner for forskellige fortællinger og fortolkninger. Teksterne og billederne understøtter og/eller giver hinanden modspil, forklarer Iben West og Else Ploug Isaksen.

Udstillingen

  • "Se ! Udstillings- & projektrum", Hendrik Pontoppidans Gade 34B, Aarhus. Udstillingen Øjenlyd. Foto af Iben West og Else Ploug Isaksen. Tekster af Sigurbjörg Þrastardóttir, Kristín Ómarsdóttir, Hallgrímur Helgason og Einar Már Guðmundsson.
  • Fernisering: Lørdag 7. marts kl. 14-16. Åbningstider 8.-29. marts: Lørdage og søndage kl. 13-16.
  • www.se-rum.dk
  • www.ibenwest.dk og www.elseplougisaksen.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kan vi overleve arbejdslivet?

Horsens

Rema-lager venter på mundbind: Vi ville ikke hamstre på forhånd

Annonce