Annonce
Horsens

Uro i midtby-sogn: Menighedsrådsformand presset til at trække sig

Bent Riis har siddet i Vor Frelsers Kirkes menighedsråd i 14 år, siden 2016 som formand. På menighedsrådsmødet i august blev han af tre rådskolleger opfordret til at trække sig som formand, og han valgte derefter at trække sig helt fra menighedsrådet. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Bent Riis har forladt Vor Frelsers Sogns menighedsråd, efter at han på et møde i august angiveligt blev presset til at trække sig som formand. Den hidtidige næstformand har overtaget formandsposten.

Horsens: Intern uro i Vor Frelsers Sogns menighedsråd har ført til, at formanden Bent Riis er stoppet med øjeblikkelig virkning. Den hidtidige næstformand, Rie Karnøe, har taget over som formand i midtby-sognet.

Uroen kulminerede angiveligt ved det seneste menighedsrådsmøde i august, hvor tre medlemmer af menighedsrådet ifølge Bent Riis bad ham om at forlade formandsposten.

- Jeg blev stillet over for et ultimatum. Enten trak jeg mig som formand øjeblikkeligt, eller også ville de tre forlade menighedsrådet. Jeg tilbød så at træde tilbage som formand, når der er formandsvalg i november, men det var ikke nok for dem. Det skulle ske med det samme. Derfor valgte jeg at træde helt ud, så luften kan blive renset, siger Bent Riis.

Ifølge Bent Riis var de tre kolleger i menighedsrådet utilfredse med hans håndtering af formandshvervet på tre områder.

- De mente ikke, at jeg sætter mig nok ind i sagerne, de mente, at jeg siger ja til for meget, altså at jeg er for lidt arbejdsgiver, og så var de utilfredse med mit sprogbrug. Der er nok en kerne af sandhed i det hele, men jeg må så også bare sige, at der er forskellige måder at være formand på. Mit sprogbrug laver jeg i hvert fald ikke om på, siger han.

Bent Riis siger, at det ikke er vigtigt for ham at være formand, men han er ked af måden, han forlod posten på.

- Jeg smækker ikke med døren og er ikke et offer, men jeg forstår ikke, at man bruger pression i stedet for at følge de demokratiske spilleregler. Jeg forstår ikke, at man ikke kunne vente til formandsvalget i november, siger han.

Annonce
Jeg smækker ikke med døren og er ikke et offer, men jeg forstår ikke, at man bruger pression i stedet for at følge de demokratiske spilleregler.

Bent Riis, tidligere menighedsrådsformand, Vor Frelsers Sogn

Formand: Det er Bent Riis' valg

Rie Karnøe ønsker ikke at kommentere, hvad der skete på mødet i august, da det var et lukket møde. Hun konstaterer blot i et skriftligt svar til Folkebladet, at Bent Riis har valgt at trække sig som formand.

- Det er hans valg, og hvis det er rigtigt for ham, kan jeg kun acceptere og respektere hans valg, skriver hun.

Har Bent Riis været en god formand for menighedsrådet?

- Der har tidligere været nogle turbulente år i menighedsrådet. Det blev afløst af ro under Henning Frederiksen, og Bent fortsatte Hennings linje. Generelt kan jeg sige, at det er et privilegium at arbejde frivilligt et sted, hvor folk er meget engagerede. Med engagement kommer også mange følelser. Det er jo dette engagement, vi udvikler os af, ellers stagnerer vi.

- Stiller du op som formand ved formandsvalget i november?

- Lige nu følger vi de lovmæssige krav om, at næstformanden træder til. Vi skal have valg til november, og hvilken rolle, jeg spiller der, er der ikke taget stilling til. Det er for tidligt at sige noget om, skriver Rie Karnøe.

Stiller op igen til næste valg

Bent Riis fortæller, at han fra flere sider, ansatte og kolleger i menighedsrådet har mødt beklagelse af, at han har trukket sig. Han vil nu arbejde som frivillig i sognet og bebuder, at han stiller op igen, når der er menighedsrådsvalg igen om 15 måneder.

- En del af tiden frem mod valget vil jeg bruge på at se, om jeg kan få flere sognebørn til at involvere sig og melde sig til menighedsrådsarbejdet. Det er ikke en let opgave, men det er vigtigt. I dag er kun to af menighedsrådsmedlemmerne bosiddende i sognet. Der er ikke noget galt i at løse sognebånd, men det er jo en sognekirke, og det er for mig at se en fordel, at medlemmerne er tæt på de mennesker, man er kirke for. Der kan jo være mentalitetsforskelle, et andet sprog og andre sociale forhold, der gør, at man godt kan føle sig lidt fremmedgjort, hvis menighedsrådets medlemmer ikke bor i sognet, siger han.

Bent Riis bor selv på Borgmestervej i Vor Frelsers Sogn.

Folkebladet har været i kontakt med Henning Frederiksen, der ifølge Bent Riis var en af de tre menighedsrådsmedlemmer, der krævede Bent Riis' afgang. Henning Frederiksen ønsker ikke at kommentere sagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce