Annonce
Horsens

Uro i midtby-sogn: Menighedsrådsformand presset til at trække sig

Bent Riis har siddet i Vor Frelsers Kirkes menighedsråd i 14 år, siden 2016 som formand. På menighedsrådsmødet i august blev han af tre rådskolleger opfordret til at trække sig som formand, og han valgte derefter at trække sig helt fra menighedsrådet. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Bent Riis har forladt Vor Frelsers Sogns menighedsråd, efter at han på et møde i august angiveligt blev presset til at trække sig som formand. Den hidtidige næstformand har overtaget formandsposten.

Horsens: Intern uro i Vor Frelsers Sogns menighedsråd har ført til, at formanden Bent Riis er stoppet med øjeblikkelig virkning. Den hidtidige næstformand, Rie Karnøe, har taget over som formand i midtby-sognet.

Uroen kulminerede angiveligt ved det seneste menighedsrådsmøde i august, hvor tre medlemmer af menighedsrådet ifølge Bent Riis bad ham om at forlade formandsposten.

- Jeg blev stillet over for et ultimatum. Enten trak jeg mig som formand øjeblikkeligt, eller også ville de tre forlade menighedsrådet. Jeg tilbød så at træde tilbage som formand, når der er formandsvalg i november, men det var ikke nok for dem. Det skulle ske med det samme. Derfor valgte jeg at træde helt ud, så luften kan blive renset, siger Bent Riis.

Ifølge Bent Riis var de tre kolleger i menighedsrådet utilfredse med hans håndtering af formandshvervet på tre områder.

- De mente ikke, at jeg sætter mig nok ind i sagerne, de mente, at jeg siger ja til for meget, altså at jeg er for lidt arbejdsgiver, og så var de utilfredse med mit sprogbrug. Der er nok en kerne af sandhed i det hele, men jeg må så også bare sige, at der er forskellige måder at være formand på. Mit sprogbrug laver jeg i hvert fald ikke om på, siger han.

Bent Riis siger, at det ikke er vigtigt for ham at være formand, men han er ked af måden, han forlod posten på.

- Jeg smækker ikke med døren og er ikke et offer, men jeg forstår ikke, at man bruger pression i stedet for at følge de demokratiske spilleregler. Jeg forstår ikke, at man ikke kunne vente til formandsvalget i november, siger han.

Jeg smækker ikke med døren og er ikke et offer, men jeg forstår ikke, at man bruger pression i stedet for at følge de demokratiske spilleregler.

Bent Riis, tidligere menighedsrådsformand, Vor Frelsers Sogn

Formand: Det er Bent Riis' valg

Rie Karnøe ønsker ikke at kommentere, hvad der skete på mødet i august, da det var et lukket møde. Hun konstaterer blot i et skriftligt svar til Folkebladet, at Bent Riis har valgt at trække sig som formand.

- Det er hans valg, og hvis det er rigtigt for ham, kan jeg kun acceptere og respektere hans valg, skriver hun.

Har Bent Riis været en god formand for menighedsrådet?

- Der har tidligere været nogle turbulente år i menighedsrådet. Det blev afløst af ro under Henning Frederiksen, og Bent fortsatte Hennings linje. Generelt kan jeg sige, at det er et privilegium at arbejde frivilligt et sted, hvor folk er meget engagerede. Med engagement kommer også mange følelser. Det er jo dette engagement, vi udvikler os af, ellers stagnerer vi.

- Stiller du op som formand ved formandsvalget i november?

- Lige nu følger vi de lovmæssige krav om, at næstformanden træder til. Vi skal have valg til november, og hvilken rolle, jeg spiller der, er der ikke taget stilling til. Det er for tidligt at sige noget om, skriver Rie Karnøe.

Stiller op igen til næste valg

Bent Riis fortæller, at han fra flere sider, ansatte og kolleger i menighedsrådet har mødt beklagelse af, at han har trukket sig. Han vil nu arbejde som frivillig i sognet og bebuder, at han stiller op igen, når der er menighedsrådsvalg igen om 15 måneder.

- En del af tiden frem mod valget vil jeg bruge på at se, om jeg kan få flere sognebørn til at involvere sig og melde sig til menighedsrådsarbejdet. Det er ikke en let opgave, men det er vigtigt. I dag er kun to af menighedsrådsmedlemmerne bosiddende i sognet. Der er ikke noget galt i at løse sognebånd, men det er jo en sognekirke, og det er for mig at se en fordel, at medlemmerne er tæt på de mennesker, man er kirke for. Der kan jo være mentalitetsforskelle, et andet sprog og andre sociale forhold, der gør, at man godt kan føle sig lidt fremmedgjort, hvis menighedsrådets medlemmer ikke bor i sognet, siger han.

Bent Riis bor selv på Borgmestervej i Vor Frelsers Sogn.

Folkebladet har været i kontakt med Henning Frederiksen, der ifølge Bent Riis var en af de tre menighedsrådsmedlemmer, der krævede Bent Riis' afgang. Henning Frederiksen ønsker ikke at kommentere sagen.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce