Annonce
Horsens

Unikt i Horsens: Boligbyggeri i Dagnæs er det første af sin art

Louise Prahm, projektudviklingschef hos Domea.dk, vurderer, at konceptet med at kombinere private og almene boliger i samme boligbyggeri er en trend, der vil fortsætte i fremtiden. Foto: Morten Pape
Ved Bjerrevej er der opført fire punkthuse, der både rummer almene og private udlejnings-lejligheder. Projektet vil næppe blive det sidste af sin art, forudser en af parterne bag byggeriet.

Horsens: Ved Bjerrevej i den sydlige del af Horsens står et boligbyggeri, der foreløbig er unikt for byen - men som meget vel kan blive reglen på sigt.

Det forudser i hvert fald en af parterne bag projektet.

Byggeriet, der er tale om, ligger på Gnisten bag Bjerrevej og består af fire punkthuse på hver fire etager, der samlet udgør første etape af Energiparken. Her er der etableret almene og private boliger i samme opgang. På de to nederste etager i hver af de fire punkthuse ligger syv almene lejeboliger, mens de to øverste etager rummer otte private lejemål.

Det resulterer i en naturlig forskel ved at være beboer i henholdsvis toppen og bunden af de fire punkthusene, der stod indflytningsklar i starten af 2019.

Bor du i en af de to nederste etager, lejer du dig ind hos Boligselskabet Domea Horsens. Du skal leve op til reglerne i en almen boligforening og betaler en lavere husleje, end hvis du bor i en af de to øverste etager. Her lejer du dig ind hos en privat udlejer og betaler en husleje, der er fastsat efter markedspriserne.

Første etape af Energiparken

Fire punkthuse på Gnisten, der ligger ved Bjerrevej, stod indflytningsklar i starten af 2019.

Husene, der alle har fire etager, rummer hver syv almene lejeboliger i de to nederste etager og otte private lejeboliger i de to øverste etager.

Boligerne er to- og treværelseslejligheder på mellem 81 og 100 kvadratmeter med egen altan eller terrasse

De almene boliger bliver administreret af Domea, mens de private boliger bliver administreret af private udlejere.

Grunden, de fire punkthuse står på, lagde tidligere grund til energiselskabet NRGi's garageanlæg og lager, der lå bag administrationsbygningen på Bjerrevej.

Projektet er tegnet af Kjaer & Richter A/S og udviklet i et samarbejde mellem Dansk Boligbyg A/S (totalentreprenør og bygherre for de private lejligheder), Domea (bygherreansvarlig for de almene boliger), Kuben Management A/S og energiselskabet NRGi A/S.

En trend for fremtiden

Det er Dansk Boligbyg A/S, der har været totalentreprenør på hele projektet og er bygherre på de private lejligheder, mens Domea Horsens har været bygherre for byggeriet af de almene boliger.

Byggeriet ligger på en grund, der i en lang årrække har huset energiselskabet NRGi's base i Horsens, og det var netop i forbindelse med energiselskabets ønske om at flytte til mere moderne rammer, at muligheden for byggeriet bød sig.

NRGi satte retning mod en ny lokation på Blumersgade, et højhus på ni etager, der er tæt på at stå færdig, og Dansk Boligbyg købte ejendommen på Bjerrevej.

Her har selskabet solgt de 32 private lejligheder til private udlejere, mens Domea Horsens administrerer de 28 almene boliger.

Netop samarbejdet med et privat boligbyggefirma er en øvelse, Domea.dk, der har ageret byggeforretningsfører for Domea Horsens under byggeriet, har en vis erfaring med, blot ikke i Horsens-sammenhæng.

- Det er ikke nogen ny trend at blande boligformerne. Det er blevet brugt i en årrække til at opnå bredere differentiering i et områdes beboersammensætning, og det vil vi ikke komme til at se mindre af i fremtiden. Men det er første gang, at vi har deltaget i et sådan projekt her i Horsens, siger Louise Prahm, projektudviklingschef i Domea.dk.

Lyst og luftigt

Louise Prahm vurderer, at Domeas almene boliger på Bjerrevej har bred appel.

- De almene boliger svarer i kvalitet og arkitektur til de private lejligheder. Vores statistikker viser, at det overvejende er 60 plus-generationen, der flytter ind I Domea Horsens’s nye boliger, og det er en fordom, at det er socialt dårligt stillede, der bor i det almene, siger Louise Prahm, der generelt oplever, at almene boligers anseelse er stigende.

Byggeriet på Bjerrevej er i hendes optik et godt eksempel på, hvorfor det forholder sig sådan.

- Det er et lyst og luftigt byggeri, der er bygget i høj kvalitet og har flot arkitektur, siger hun.

- Byggeriet ligger i et område, der er omgivet af parcelhuse, men det er ikke til gene for naboerne. Vi så netop et potentiale i at bygge her, fordi almene boliger er en mangelvare i området, siger Louise Prahm.

Domea.dk, der administrerer 52.000 almene boliger i Danmark og varetager nybyggeri for Domeas 90 boligselskaber, blandt andet i Horsens, har også en aktie i anden etape af Energiparken. Her er der ligeledes lagt op til en kombination mellem almene og private udlejningsboliger i form af fem punkthuse med i alt 95 boliger. Etape tre vil bestå i rækkehuse, der vil blive solgt som ejerboliger, mens etape fire også kommer til at bestå i forbundne boliger.

De tre sidste etaper er endnu på tegnebrættet.

Fire punkthuse på Gnisten ved Bjerrevej, der stod indflytningsklar i starten af 2019, rummer almene boliger på de to nederste etager og private boliger på de to øverste etager. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Annonce